onsdag den 28. november 2012

Csharpudvikler.dk udvikler sig igen og har en plan

Nu begynder basisstrukturen for sitet at være i orden for www.csharpudvikler.dk. Så nu skal der ske noget mere.
Jeg arbejder på at få integreret uddannelse ind på siden, således uddannelse der har hjulpet på mine kompetencer også vil tælle med i erfaringen, plus give en oversigt over mine uddannelser.

Derefter skal kurser og certificeringer, og konferencer også tilføjes på samme vilkår. Således vil der blive vist en oversigt over mine områder for erfaring og en historik, plus at dette vil være muligt at få erfaring fra også. Man vil kunne se på C# kompetence detalje siden at her vil komme et punkt med datamatiker uddannelse som vil bidrage til erfaring indenfor C#.

Erhvervserfaring skal også have et løft.
For det første så synes jeg faktisk ikke helt om den - for den er ikke så køn som jeg gerne ville have den. Plus at jeg kan se statistikmæssigt så fungerer den ikke så godt som jeg håbede.
Her skal der ikke være så stort fokus på perioder, men mere på firmaerne. Dette giver også langt mere mening netop fordi jeg har to ansættelser i forbindelse med hinanden hos samme firma, som folk ofte misforstår. Ved at fremhæve det var et skift indenfor samme firma, vil dette måske vise sig bedre.
Som tilføjelse skal der under firma og ansættelsens side vises knapper til frem og tilbage - således man nemmere kan læse nærmere omkring den næste.

Under Download udvikler CV skal der udvides, således man kan sende mit udvikler CV (PDF) til sig selv via email. Som ekstra skal det være muligt at dele mit CV og Download udvikler CV side på sociale medier - såsom Twitter, Facebook, LinkedIn eller Google+.

Når dette er lavet, er jeg faktisk rimeligt godt tilfreds for så er CORE-funktionalitet jo lavet. Men det betyder ikke at jeg ikke har større planer :) Jeg har store planer for Udvikler CV fanen.

De sidste skridt er at lave en timeline, som vil vise en tidslinie for at give god oversigt nemt og hurtigt over mine uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige mål jeg har gennemført.
Her vil stå omkring mine uddannelser, ansættelser, kurser, certificeringer, og konferencer. Disse skal selvfølgelig linke til den enkelte detaljeside således man kan læse mere omkring dem.

Som i kan se vil dette gøre jeg har alle mine data om alting vedrørende min karriere. Kompetencer, uddannelser, certificeringer, og meget andet - alt sammen kædet sammen således jeg kan se hvilke ting der har givet denne erfaring, og hvad jeg har fået ud af denne uddannelse eller hvilke kompetencer jeg har brugt i denne ansættelse, hvilke projekter har jeg lavet, hvor meget erhvervserfaring har jeg, hvor mange års uddannelse, hvor meget af denne tid har været fra kurser etc.


For at gøre det hele lige lidt mere interessant vil jeg lave et Online CV.
Det skal bruge samtlige af disse informationer til at skabe et Online interaktivt CV som skal bruge inforgraphic design. Dette er for at bruge selv samme information grafisk tiltalende og gøre dem mere interessant, samtidigt med at alting er dynamisk og opdaterer sig selv med alle tal og lister som jeg lærer mere, får mere erfaring etc.
Infographic CV'er fascinerer mig meget fordi de præsenterer disse informationer på en lækker måde som gør det spændende for læseren. Da jeg her online vil have alle data tilgængeligt ønsker jeg at lave mit CV som sådan et, fordi oftest er et infographic CV printet som fil og dermed kun et snapshot af det tidspunkt.
Mit vil opdatere sig selv automatisk for evigt som jeg skaber min karriere, og altid være mere up-to-date fordi mine data vil vedligeholde sig selv.
Her er heller ingen begrænsninger til størrelse (A4 som et offline PDF CV), margener der ikke må overskrides fordi det skal kunne printes ud på en printer. Jeg kan lave en masse interaktionsmuligheder i form af min egen lille film i CSS3, lister man kan scrolle i med javascript, og vilde opstillinger og bruge grafiske virkemidler på en anden måde en i et papirformat fordi tingene ikke behøver forflytte alt andet hvis jeg ændrer noget, på samme måde som hvis man vil lave det i Word.
Dette vil blive mit primepiece og mesterværk tror jeg, når jeg engang kommer dertil.

Selvfølgelig skal mine andre menu-punkter også såsom Showcase hvor jeg vil fremvise alt spændende.
Dette vil være mine uddannelsespapirer, certificeringspapirer, anbefalinger, projekter, kursusbeviser, og alt andet interessant.
Her vil jeg selvfølgelig kæde dem sammen med alle mine andre data - så man fra erhvervserfaring vil kunne læse anbefalinger direkte, gå til projekter for denne ansættelse, se hvilke kurser der er taget her, certificeringer, og konferencer der hører til hvad.

Udviklerbloggen skal være min blog på siden. Der går nok et godt stykke tid før denne kommer på, så indtil da vil jeg lade den forblive lige her.

Kontakt mig punktet er på nuværende tidspunkt ikke så vigtig for mig - fordi jeg ikke har behovet for at få kontakt. Jeg har et godt arbejde, gode udfordringer og gode kolleger, så at folk ikke kan kontakte mig gør mig knap så meget.
Selvfølgelig når jeg kommer dertil skal her også laves et væld af muligheder.
Her vil jeg også gerne inspirere andre der vil i kontakt med mig.
Vigtigst er at spørge om de ønsker jeg skal få et job hos dem og give dem mulighed for at sende dette til mig sammen med et jobopslag

Mulighed for at jeg kan ringe dem op. Så kan de efterlade deres kontaktoplysninger i form af email og telefonnummer sammen med en lille besked og så ringer jeg dem op for at høre nærmere.

Kontakt mig vil være at kunne sende en besked, se mit telefonnummer og email og generelt få adgang til mine kontaktoplysninger.

Abonnement
Det er muligt at oprette et abonnement, så du bliver informeret så snart jeg vil blive søgende.
Så hvis du finder mig interessant vil du kunne få en email så snart jeg vil blive interesseret i at søge andre græsgange.

Fundet en fejl - Hvis man har fundet en fejl på siden kan dette også rapporteres til mig.

Så der er skam masser at tage fat i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst