torsdag den 19. december 2013

Work smarter, not harder!


Dette slogan er en af mine mantraer, fordi jeg elsker at have intelligente løsninger.

Hvis man tænker over sin løsning vil du oftest spare en masse tid når du udvikler ny funktionalitet til kunden igen. Som udvikler skal man kunne være fremadsynet og kunne lave nogle intelligente løsninger der letter kundens arbejdsgange.
For nyligt har vi netop afsluttet et større projekt der har varet i flere år, men denne gang er blevet til noget. Eftersigende så har deres tidligere forsøg på at lave en ordentlig løsning slået fejl før i tiden inden jeg kom til firmaet, men nu har vi fået udviklet en alround god solid løsning der gør deres arbejde væsentligt bedre!
Der er meget høj grad af sikkerhed i form af historik, og versionering, ligeledes er det en gennemtestet løsning med en meget høj portion af unit tests. Vi dækker mange forskellige fronter og behov, både i deres daglige arbejde, men også organisatoriske såsom årlige styregruppemøder har vi sikret kvalitet og ensartethed.
Generelt er langt størstedelen af en triviel og meget meget besværlig arbejdsproces blevet digitaliseret så ting kan afprøves og testes inden det gennemføres, der kan opdeles i perioder for hvornår nogle data er gældende. Der er blevet skabt nye arbejdsmetoder der er automatiseret som effektificerer deres processer rigtigt mange steder i organisationen.

Jeg har fået stor ros for mine kompetencer til at løfte nogle opgaver, og være en proaktiv og innovativ udvikler omkring løsning af de løbende forbedringer og ideer som kunden naturligt kommer med en agil udviklingsprocess.
Jeg har bl.a. stået for unittest og implementering af kernen af tekstmotoren i dette projekt.
Da forretningen har en masse meget specifikke regler for hvordan ting skal fungere, er denne motor meget avanceret og meget svær at få løst på en pæn måde uden at hardkode alting i programmerne, men dette fik jeg løst. Dette gjorde også at sideløbende som kunden fandt problemer som de så efter vi lavede delleverancer som de ikke selv havde forudset, kunne vi nemt tilrette systemet og få det til at udføre det vi ønskede.

Det endte med at vi alle var ret stolte af vores leverance, og kunden var rigtigt rigtigt tilfreds da vi denne gang har leveret, og har leveret et praktstykke af et projekt der på så mange måder opfylder deres ønsker (og måske endda lidt til), samt at det allerede er forberedt til at de selv kan udvide systemet til flere formål som de ønsker det.
Det var en ren succes!

tirsdag den 10. december 2013

At bygge det intelligente hus og hjem


Vi er jo så heldige så vi har købt hus og da det er et ældre ægtepar der har boet der er det vedligeholdt planmæssigt, så der er ikke så meget der skal laves og fikses.
Dog som ungt menneske, har man jo en lidt anden tilgang til elektronik og online og nemme løsninger.

Da jeg er udvikler er jeg jo lidt teknisk minded og derfor skal der laves en masse lækkert for at gøre vores nye drømmehjem endnu mere teknisk kompetent og op på et niveau jeg vil forvente i mit hjem. Som systemudvikler har man jo flair og en vis standard for lækre intelligente løsninger.

Der er en serie krav:
  1. Alle data skal være fælles tilgængelige for alle i familien.
  2. Mediefiler skal kunne afvikles nemt på flere platforme - såsom mobiler, tv, tablets etc.
  3. Film skal kunne vises med information på en pæn, nem og overskuelig møde så alle uanset niveau har mulighed for nemt at afspille film på flere lokationer i huset.
  4. Musik skal nemt kunne deles i forskellige rum som man ønsker det, uden kabler. 
 
Der er mere end en enkelt løsning i ovenstående.
  1. Opbevare alle filer fælles tilgængeligt er fordi at uanset om man sidder i stuen, køkkenet eller udestuen skal man kunne fremvise de billeder fra skiferien, eller fra en tur i Tivoli, eller da vores første søn blev 1 år etc. Dette vil blive en NAS som udover simpel filopbevaring kan varetage mange andre opgaver såsom mailserver, printserver, etc.
  2. Ved at sørge for at der er trådløse forbindelser rundt i hele huset vil du altid kunne tilgå de filer der ligger på din NAS. Så børnene kan se film, eller høre musik samtidigt med at vi kan se billeder og andet. Uanset om du sidder med en tablet, dit tv, eller din mobil vil du altid have adgang til alle filerne og dermed altid kunne vise det hele alle steder.
  3. For at kunne gøre filmoplevelsen komplet vil vi få en Intel NUC, som skal køre XBMC som vil varetage at pakke det hele pænt ind i et lækkert brugerinterface. Derved skal børn og kæreste ikke undervises yderligere i hvordan man gør når man skal se en film, men man tænder blot for Intel NUC'en og her vil XBMC automatisk loades således at der kommer et program op der viser alle de film du har med et hav af information. Ved at trykke play er det hele gjort, og alle vil få en lækker nem oplevelse.
  4. Dette bliver en løsning fra SONOS, da de er trådløse, og du kan styre forskellig musik til forskellige enheder (rum) så hvis din søn har en på sit værelse, og vi har en i køkkenet og en på badeværelset, kan han høre det han vil på sit værelse, og vi kan høre hvad vi vil i køkkenet. Når en af os så går i bad kan der sættes det musik på der som man ønsker. Det smarte i denne løsning er at du selv bestemmer musikken fra din NAS, eller en radiostation eller streamingtjeneste som blot kommer ud af højtaleren. Til fester kan alle højtalere i huset også sættes til at afspille den afspilningsliste man nu har valgt, så når folk går fra udestuen eller haven og igennem huset forskellige rum til toilettet så er det samme musik der kører alle steder.

onsdag den 4. december 2013

Er dit sd-kort dødt? Hvordan får du det gendannet?



Dengang jeg købte min Samsung Galaxy S3 købte jeg også et 32GB sd-kort til at opbevare data på.
Efter et par år med min nu aldrende Samsung Galaxy S3 skete der en fejl på mit kort som sagde den ikke kunne læse det før det var blevet formateret.
Det er en kendt fejl at hvis headeren bliver beskadiget så aner den ikke hvad der er på kortet og vil derfor formatere for at rette denne header. Det samme kan ske med en harddisk også.

Heldigvis for mig vidste jeg dette så ingen jeg formaterede kortet forsøgte jeg mig med om jeg ikke kunne redde mine data, og den fandt ikke så lidt endda. Tror faktisk alle mine data er reddet undtagen nogle få, og meget af det er nok også fordi jeg ikke kan lokalisere de data jeg ønsker.

Jeg brugte programmet Recuva som er gratis og virker helt perfekt!
Mange programmer siger de er gratis, og du skanner i en time efter dine data, og når du så trykker recover bliver du sendt til en side hvor du skal købe et plugin eller andet program til selve recovery-delen fordi det var kun den der scanner der er gratis. Dermed er det ikke gratis og du har lige spildt en masse tid.

Hvis jeg (gud forbyde det) nogensinde kommer i den situation igen, vil jeg helt sikkert bruge det igen for det virker virkeligt!

Projektansættelse, men ikke som konsulent?


På LinkedIn møder man nogle gange nogle ret sjove opslag.
Fx. en der søgte en projektansættelse på 5 måneder, men vedkommende måtte ikke være en konsulent.
Pointen i en konsulent er vel netop at de er dyrere fordi du nemt kan komme af med dem igen fordi det er en begrænset ansættelsesperiode, og derfor skal de også have mere i timen fordi han ved ikke hvornår han får noget igen og skal derfor have en buffer.

Synes ærligt talt det var lidt sjovt, for hvem skulle så lige ville løfte den i stedet for en af de afsindigt mange faste stillinger de kunne få i stedet?
Altså han vil gerne have en der er BILLIG, og i en kort periode. Ved godt at der stadig er krisetider, men efter 5 måneder skal man så stadig ud og lede igen efter en fast stilling - så hvorfor ikke tage den fra start af?
Herovre på Sjælland virker det i hvertfald som om der noget mere efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, og dermed nemmere at finde arbejde end så mange andre steder i landet.

Nu har jeg så tilfældigvis været til samtale hos vedkommende og ved derfor der skal spares, og der skal spares MEGET! Ingen forståelse for folk, ser folk der koder som nogle nørder der er tabere man bør tale ned til, lover guld og grønne skove og samtidigt ekstremt dårlige samt meget tvivlsomme vilkår.
Hvis man bliver tilbudt job hvor halvdelen af din løn er variabel og din grundløn er dårligere end det en nyuddannet får, så afhænger resten af din løn meget af om din "chef" (der taler ned til dig) mener du opfylder de krav han sætter for dig og firmaet (som nemt kan skifte).
Han startede med at fortælle om at de altid tog til Dubai eller Paris eller lign. på firmature, og det LØD jo meget godt! Lige indtil han begyndte at trække moby dick tilbage igen fordi så var det jo der man startede med forventningen om at vi nåede firmaets mål, og hvis vi ikke gjorde så ville man trække lidt fra og lidt fra jo dårligere resultat man sidder med. Så først var det med koner/kærester, så ville de blive trukket fra, så ville i begge komme til et lidt mindre ekslusivt sted, så ville hun ikke komme med, og sådan hele vejen nedad indtil der blev en firmatur til samsø med håndmadder og en håndbajer.
Jeg kunne milevidt lugte mig frem til hvor min bonus (som er halvdelen af min løn hver måned) ville forsvinde hen, hvis "chefens" ønsker og forventninger til firmaets resultat ikke blev opfyldt.
Altså at det aldrig ville være helt godt nok, og han kunne sidde på en lille fin palmeø og nyde drinks med sin partner, og hver fredag få vasket sin fine Audi der hvor han parkerede (fortalte han selv).

Sjovt som nogle mennesker gerne vil ha og ha og ha, men ikke selv kan se hvordan de må gi for at puslespillet går op.