tirsdag den 25. december 2012

Job samtalen der scorer dig jobbet


Der er rigtigt mange ting som gør at du får jobbet ved en jobsamtale. Jeg har været til en del og har derfor en idé om hvad man kan forvente og skal gøre sig klar til. Det er helt sikkert du skal være den rette mand til jobbet, men de små ting kan gøre forskellen mellem dig og en anden jævnbyrdig kandidat. 

Inden samtalen
Du skal forberede dig omkring firmaet og hvad der er vigtigt for dem så du kan spore dig ind på dette rimeligt hurtigt. Derudover gør det heller ikke noget du søger lidt rundt på de folk du skal til samtale hos på LinkedIn og andre steder. Måske i har fælles interesser, tidligere job, kollgaer eller arbejds kultur som kan gøre i kan relatere og måske skabe lidt bånd imellem jer.
Læs gerne job opslaget igennem igen så du kan huske hvad der var vigtigt. Hvis du har taget noter hvis du ringede med spørgsmål inden du sendte jobansøgningen så læs også dem igennem.
Læs også din egen ansøgning så du kan huske hvad du lagde vægt på som vigtigt.
Gå tidligt i seng så du er frisk og klar i hovedet.

Vær præsentabel
Førstegangsindtryk er vigtige så her skal du selvfølgelig også være forberedt med pænt rent (gerne strøget) og lidt godt duftevand uden at overdrive. Hvis det er vinter så lige børst det værste sne og skidt af dine sko så de også er nogenlunde pæne.
Et godt forfriskende bad og gå alle ting igennem en ekstra gang. Husk at rense negle for bliver meget hurtigt tydeligt når I sidder ved bordet.

Starten af mødet
Giv et tilpas fast håndtryk imens du ser alle deltagere i øjnene. Det er meget vigtigt for at høre et godt førstehåndsindtryk - meget passende udtryk
Hvis du har fingre der nemt "knækker" så sørg for det sker inden du giver hånd for kan give en dårlig start.
Når du bliver spurgt om noget at drikke så bed altid mindst efter vand selv hvis du ikke bruger det blot for en sikkerheds skyld, for er ikke spor sjovt at være tør i munden til en sådan samtale.

Holdning og opførsel
Mange tror dette er ligemeget, men er noget som er vigtigt da det opfattes helt ubevidst.
Hvis du sidder med lukkede arme viser det du er lukket og ikke modtagelig, og dette vil den/dem på den anden side af bordet højest sandsynligvis ligge mærke til.
Sid gerne lidt fremadrettet for at vise interesse og du hører hvad de siger - specielt imens de fortæller omkring firmaet og arbejdspladsen.
Engang imellem når du skal fortælle må du gerne læne dig tilbage for at vise du er tryg og afslappet i situationen. Dette stiller dig også stærkere mentalt i deres øjne ved en forhandling.

Vær opmærksom på at hvis du sidder uroligt nervøst kan det vise modparten det meget hurtigt og uheldigt. Det kan være du sidder uroligt med benene, armene, klikke eller slår med kuglepennen. Pas på med det, da det kan virke meget irriterende og forstyrrende, plus vil vise modparten du er nervøs.

Hvis du har svært ved at styre dine hænder så tag gerne noter på dit papir du har taget med, for at holde dine hænder i ro.

Afslutning af samtalen
Husk på at du skal sørge for at holde firmaet op på dine forventninger.
Du skal derfor spørge hvornår du kan forvente at høre fra dem igen, jo mere præcist jo bedre. Dette viser også overfor firmaet at du er interesseret i jobbet og ønsker at høre mere snarest muligt.
Ved at notere et ca. tidspunkt (om en uge, til halvanden, eller en dato), har du også en ide om hvornår du kan høre om du skal til en samtale to eller en yderligere prøve. Hvis firmaet ikke vender tilbage, har du også en mulighed for at kunne tage kontakt til dem om der er sket nogle uforudsete ændringer der gør at de ikke har kontaktet dig som de lovede.

Det er klart at dette ikke alene kan sørge for du får jobbet, men det kan alt sammen være en hjælp på vejen. Nogle af disse ting kan hjælpe dig med at gøre et godt førstegangsindtryk som vil kunne hjælpe dig på vej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst