mandag den 4. november 2013

Spørgsmål til jobsamtalen


Når man har været flere forskellige steder og brancheområder så findes der mange forskellige måder at arbejde på, og igennem det finder man ud af hvad der kan være irritationsmoment.
Sådanne ting skal man have afklaret inden man påbegynder jobbet, og derfor det er godt med en liste med spørgsmål der er vigtig for en.
Derfor vil jeg dele nogle af mine spørgsmål med forklaringer til.

1. Uddannelsesbudgettet - er det et fast beløb, faste steder eller er der noget selvadministration på? 
Skal man selv ligge ud?
Hvad med certificeringer?
Det er meget vigtigt for om der afsættes et fast beløb hver år, om overskydende sættes over til efterfølgende år, om man selv må administrere hvad det skal gå til eller om der er faste ting og steder man kan bruge det på under godkendelse fra leder.
Skal man selv ligge ud og få godtgørelse for eventuelt bestilte bøger, eller sørger firmaet for at de betaler?
Kan man få certificeringer, kan man få fri på dagen og dagen før, skal man selv ligge ud for certificeringen?


2. Arbejder i med to eller flere skærme?
Nogle steder skal din skærm nummer to være din arbejdsbærbar, andre steder er det kotume at du mindst skal have 2 skærme hvoraf den ene skal være 19 - 21" som minimum.

3. Hvad med generelt opdatering af hardware? Er der politik for hvor ofte det skiftes og hvad der skiftes?
Hvis du skal sidde på gammelt hardware, så går tingene noget langsommere. Nogle steder har politik om at mindst skifte hver 3 år (hvilket kan føles som meget langsomt og gammelt hardware), og andre mener ikke der er økonomi i det, hvor nogle steder får du nemt 6gb ram og en SSD disk, og god ergonomisk mus. Derfor må du spørge.

4. Hvad med tilbehør til hardware, så som headsets og earplugs - er det muligt at få dem?
Det kan være utroligt irriterende at skulle på et webinar (online seminar) hvor du ikke har et headset til at fungere så du slipper for at sætte højtaler på og måske forstyrre dine kollegaer eller skulle flytte til et andet lokale.


5. Kundemøder - hvordan er politikken her omkring transport? Skal man selv lægge ud?
Foregår det via taxi frem og tilbage, eller skal du planlægge med tog.og bus? Skal man ligge ud og vente 1 - 1½ måned på at få pengene, eller får man noget firmabetalt kort eller dækning?
Har meget at sige hvis du skal ud 4 gange til en kunde at du selv skal ligge 2000 - 3000 ud på en måned til det.

6. Er der meget transport i jobbet? Årligt/periodisk?
Er der årlige stormøder på hovedkontoret? Samarbejde på tværs af afdelinger fra Fyn, Jylland & Sjælland? Udfarende så man sidder meget hos kunden? Det at skulle ud til kunden og arbejde i længere perioder kan være frustrerende.

7. Har i en politik omkring opdatering af software?
Får man altid nyeste Visual Studio, nyeste .NET? Kan man få ekstra software der hjælper dig i hverdagen?
Hvad med opgradering af OS? Kan være irriterende at sidde i Windows XP når Windows 8.1 udkommer, men skulle udvikle til et OS som kunden har og du kun selv får lov at prøve det af på en remote maskine til test.


8. Hvad vil i forvente af mig indenfor de først 30, 60 eller 90 dage?
Et godt spørgsmål for at du har klare mål som du ønsker at vide, plus de kan se du har klare mål som du har behov for at få defineret i samarbejde med din kommende arbejdsgiver.
Oftest er denne periode også din "prøveperiode" og det er derfor vigtigt at du ved hvad du måles op imod for at se om du gennemfører med succes eller om du ikker er god nok.
Disse forventninger kan være meget forskellige.

9. Hvad virker ikke så godt hos jer?
Der er altid steder der trænger til forbedring - om det er procedurer, menneskers indstilling, software, hardware og ved at få din arbejdsgiver til at svare kan du tydeligt se om de selv har fokus på styrker og svagheder. Derudover kan du se hvorfor tidligere medarbejdere ikke har klaret det så godt, og hvad der vil være et fokusområde for dig at du skal undgå at gå i samme "fælde" og bevise du kan klare dette område godt. Således viser du at du ønsker at lære fra fejlene fra andre, allerede inden du er begyndt for at undgå dem.

10. I slutningen af året, hvad definerer så succes i dette job?
Du får her defineret hvad kræver det i denne position for at du får succes og klarer dig godt når året er omme. Ses der meget på fraværsdage, tilbagemeldinger fra kunder, eller kollegaer, antallet af projekter du har gennemført, størrelser, certificeringer du har taget eller hvad skal der til for at du får succes i jobbet og dermed har potentiale for at kunne avancere til højere lønklasse, samt position.

11. Jeres goder - hvor faste er de?
Der kan være stor forskel på om det internet de betaler, kun finansieres af firmaet hvis det er en ud af 3 udbydere de har bestemt - som så leverer ret dårlig forbindelse i dit område. HVIS du derimod kan få lov til at de dækker et fast beløb af det, og så kan du selv vælge - så er det klart bedre fordi du så kan få noget internet der gør du kan være aktiv når du skal arbejde hjemmefra.

12. Er der tit overarbejde? Sæssonprægede arbejds- eller test-opgaver specielle tidspunkter på året?
Det kan være at der i julen SKAL være bemanding, hvis produktionen går ned. Kan være at en gang årligt så testes nogle systemer 2. februar klokken 2-3 om natten for ikke at forstyrre produktion.
Det kan være med i dine overvejelser om det er noget for dig og om du kan leve med det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst