onsdag den 28. marts 2012

HTML5 i den moderne verden


Jeg var så heldig så jeg var til GOTO Copenhagen 2011 -konferencen hvor der var rigtigt meget nyt og spændende at høre omkring.
Efterfølgende var det meget vigtigt at få kommunikeret dette budskab ud og få fortalt de muligheder der var i det nye vi fik fortalt om.

Derfor blev jeg inviteret til at fortælle en lille smule kort til nogle af vores interne kolleger og udviklere. Dette blev en overvældende succes for både mig selv, men ligeledes ikke mindst for de deltagende som blev meget imponeret over de mange muligheder der er i den moderne teknologi. Netop fordi det blev så vellykket endte det med jeg skulle holde et stort indlæg for en meget stor del af firmaet, fordi det var så godt og så spændende.
Derfor holdt jeg den 16.06.2011 et større indlæg omkring HTML5's muligheder og nye tiltag der kom frem.
Her fortalte jeg om:
 - Websockets
 - Local Storage
 - CSS3
Udover dette blev det fortalt omkring "Google Pretotyping" som også er uhyre spændende, men dette var noget som en anden fortalte om på præsentationen.

Igen igen blev det en enorm succes og efter dette var jeg kendt som "Mr. HTML5" fordi jeg havde holdt dette "foredrag" og fortalt om de nye muligheder.
Efterfølgende fik jeg heldigvis mulighed for at arbejde rigtigt med det professionelt, og ikke kun lege med det i min fritid. Dette projekt er blevet rigtigt godt og meget stort, som har gjort vores interne processer nemmere og forbedret arbejdsgange betydeligt. Vi har lært rigtigt meget og slutresultatet er blevet kanon godt modtaget fordi det er hurtigt og effektivt i forhold til den tidligere løsning lavet i Silverlight, dog også med en anden baggrund.

Mit sande udvikler hjerte brænder jo for disse effektive og smarte løsninger, som gør at slutbrugerne bliver glade og effektive. Så nu når der er rigtigt mange der bruger denne løsning og som har sørget for flere bruger den på grund af den øgede brugervenlighed og performance, så bliver man jo endnu mere stolt over det resultat man har været med til at løse.
Derudover så er jeg jo uhyre nysgerrig og vil derfor altid gerne lære, hvilket dette har været! En læringsprocess hvor jeg har mulighed for at gå i dybden med nogle ting, og kende lidt af fordele og ulemper, fremfor kun at kende til selve det overfladiske uden at have noget reel praktisk erhvervserfaring med det - hvilket er det der også er meget vigtig for mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst