mandag den 15. september 2014

TFS offline - Komme online igen


Hvis du arbejder i en solution og er forbundet til Team Foundation Server (TFS), men pludseligt er et sted uden netforbindelse spørg din solution om du vil arbejde offline.
Når man så siger ja, og arbejder videre så er det ikke sådan at næste gang du kommer online igen at den automatisk genforbinder til TFS. Den låser dine filer (write-protected/skrivebeskyttet), og lader dig ikke gemme noget før du er online igen.

Det er ikke nok at forbinde til TFS igen, for du er måske forbundet til TFS, men din solution forbinder så ikke til TFS. Du skal højreklikke på dit projekt, ikke din solution, derefter vælge Source Control > Go online.

Automatik eller et spørgsmål om den skal gøre det automatisk er der ikke indbygget i TFS, desværre - så det må du selv i gang med.


Desværre for mig, mente TFS så også at samtlige filer i min solution var ændret imens jeg var offline. Det var de ikke helt. Heldigvis kan den nu finde ud af at fjerne filer der ikke har ændringer når man checker ind, så de vil blive frasorteret der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst