fredag den 9. maj 2014

Vigtigt ved køb af tablets


Efter at have købt en Samsung Note 10.1 2014 Edition -tablet har jeg så småt fundet ud af hvad der er vigtigt ved en tablet.
Indmaden er vigtig, absolut! Den skal være hurtig og kunne trække det du vil bruge den til, inklusiv spil og apps du ønsker.
DOG er det mindst lige så vigtigt med brugeroplevelsen af softwaren, og her halter Samsung Note 10.1 2014 Edition sku noget efter.

Seperate brugere (hvis du skal dele den med nogen)
For det første kan vi ikke få hver vores bruger på tabletten, på trods af det er tilladt og udviklet i den standard version af Android som den skulle bygge på. Det er vildt irriterende at skulle dele apps, sider og alt på den. Fx hvis jeg tager screenshot af en gave som jeg måske vil købe til min kæreste på den så vil hun kunne gå ind i galleri og se det, hvilket jo er lidt ufedt og ødelægger hendes overraskelse.
Når hun går på facebook og ikke logger af app'en så blipper den hele tiden fordi der er statusopdateringer, plus jeg skal logge hende af og mig på, frem for bare at åbne appen som er til mig.

God stabil og enkel software
Endnu et problem som Samsung Note 10.1 2014 Edition har er at den ikke er stabil nok.
Der skulle være udkommet en opdatering, men som kun er begyndt at blive rullet ud andre steder i verden end danmark så vi har ikke adgang til den.
Problemet er fx at Internet app'en går ned flere gange, og så er der en Media Process der går ned flere gange i træk. Det er et problem fordi du kan så pludseligt ikke downloade filer eller gemme et billede etc. og det er rimeligt basalt for android ville jeg mene.
Derudover så fryser den og føles til tider langsom, og det er bare ikke i orden for Samsung Note 10.1 2014 Edition der alligevel koster så meget mere end konkurrenterne.

Placering af knapper og brugsmønstre
Fx hvis du vender den på højkant som et A4 papir, så bliver tabletten irriterende på grund af knappernes placering. Du rammer ufatteligt tit tilbage eller home knappen når du er midt i noget hvor du skal vende Samsung Note 10.1 2014 Edition tabletten.

Indbyggede features
Hvis du bruger den til interaktive ting så er den indbyggede s-pen rigtigt fin.
Den er også god med du kan hover over ting og få information om dem.
Godt hvis du tager billeder/screenshots af ting du vil lave noget med eller have og kan klippe det ud nemt det du ønsker.
Hvis du ikke bruger den er det ligemeget, men er en fordel den er indeni tabletten i sig selv hvis man bruger den.

Skærmen
Den har vildt god opløsning og skarphed! Farverne står rigtigt flot og lækkert, men den er ikke vildt god i solskin. Så tænk over om du skal bruge den udenfor eller ej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst