tirsdag den 26. august 2014

Udvikleren skal ha styr på detaljerne


Jeg er en af de udviklere der går meget op i detaljer, og at gøre det korrekt så vidt muligt.
Netop i øjeblikket kan jeg se hvor meget de små detaljer kan gøre i forskel på helhedsbilledet af en aflevering.
Det kan være små ting som at det testsite kunden skal logge ind på har sat noget op for at vise princippet som ligner korrekte data/billeder/tekster som kunne være reele i produktion, fremfor de testdata man har tildens til at altid lave og bruge.

Det kan være der ikke er fjernet en lille boks eller baggrund på et element der bruges mange steder.
Det kan være baggrundsfarven på en kasse er skrigblå, fordi man ikke har fundet den rigtige farvekode.
Det kan være der er for mange redigeringsmuligheder på billedet fordi man ikke har fået dem fjernet overalt.

Alle disse ting irriterer en som udvikler, men samtidigt er det også noget af det der gør stor forskel for kunden. Netop fordi det giver et førstegangsindtryk af noget der er meget lidt færdigt, og rodet.

Ofte kan man ved at rette sådanne små detaljer få et færdigt produkt der ser langt mere færdigt og professionelt ud, og så er den lille investering rigtigt godt givet ud fordi det ser meget bedre ud fra kundens synspunkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst