onsdag den 9. april 2014

Fordelen ved at arbejde med damer og piger (som udvikler)


Der er mange arbejdspladser hvor man slet ikke kommer til at arbejde med andet end mænd, og endnu mere min branche blandt udviklere.
De har en helt anden tilgang som udvikler, deres tanker og ideer er på en anden måde, og måden de løser opgaver og problemstillinger er også helt anderledes. Vi mænd er ofte meget hurtige til at finde en løsning og så skal vi bare af sted, hvor kvinder lige skal filosofere over om løsningen er god nok, og nogle gange så er det en fordel fordi man har glemt en lille detalje.
Oftest er det dog mere stemningen de skaber som er dejlig.  I det daglige er der sjov på en anden måde, til afdelingsmøder letter de stemningen lidt, og i det hele taget er der lidt mere smil fordi de hjælper til.
De er bedre til lige at drage omsorg og spørge til ting de ved er omkring dig i øjeblikket. Hvis du får børn, hus, hund, eller du har nogle problemer med noget familie og sygdom så selvom de ikke kender dig og personen er de bedre til lige at huske på at spørge til det.
Selv sådan noget som hvis du er blevet klippet noterer de på en anden måde, og det giver altså stemning og liv på en anden måde fordi de lige kommenterer dit nye hår, hvor mændene mere undlader at kommenterer de selvom de nok ligger mærke til det.

Kvinder er nogle gange også bedre til detektivarbejdet. Det irriterer dem ikke at bruge enormt lang tid på at finde ud af hvorfor noget skete og finde ud af fordi at det var månedsafslutning så blev en backup forsinket af nogle andre, som påvirkede vores kørsel, som så fik slukket ned for hurtigt, derfor lavede fejl i et andet batch program som så fik skrevet nogle forkerte data og derfor blev en kunde rørt med en meget mystisk fejl. Sådanne opgaver hader jeg, og det gør damerne absolut også, MEN de er bare meget bedre til at bibeholde modet og fortsætte detektivarbejdet hvor jeg bliver mere utålmodig med sådanne ting.
Sådan er begge køn meget forskellige som udvikler, men gør os begge stærkere til forskellige ting hver især.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst