tirsdag den 24. september 2013

Bliv fundet af søgemaskiner med SEO


SEO står for Search Engine Optimization som betyder du vil optimere og forbedre din side til at blive fundet og set som relevant af søgemaskiner. Dermed skulle dem der søger på søgemaskiner nemmere kunne finde dig.

Der er nogle meget basale ting du kan gøre for at forbedre dine chancer langt mere som jeg har listet herunder.

 1. URL og adresser


Google og andre søgemaskiner er begyndt at bruge dine URL og webadresser som led i deres søgninger.
De ser på hvilke ord og termer der benyttes i denne og bruger disse som led i at finde din side.
Så brug søgeord i dine url'er der passer til indholdet også kategoriseret korrekt.
Regler:
 - Æ,Ø,Å, (specieltegn) bør ændres til et mere passende alternativ indenfor [a-z] og tallene [0-9].
   Æ = ae, Ø = oe, Å=aa.
 - Små bogstaver
 - Hvis du har flere ord adskilles de med "-" (bindestreg)
 - Del gerne kategorier op med REST-metoden.

Eksempler:
www.csharpudvikler.dk/Anbefalinger > Giver en side med overblik over alle de enkelte anbealinger
www.csharpudvikler.dk/Anbefalinger/Capgemini > Giver en side med de(n) anbefaling fra dette firma.
www.csharpudvikler.dk/Anbefalinger/Capgemini/Download > Leverer anbefalingen som pdf som kan hentes og ses.


2. Brug titler effektivt


Google bruger titlen som en stor faktor til at finde din side relevant i søgninger, da den har stor betydning for din sides placering i Googles søgeresultater.
Der er dog nogle regler som gør det langt bedre for dig:
 - Længde: 60-65 tegn inkl. mellemrum
 - Titlen skal være helt unik (ellers anser Google det for dobbeltindhold)
 - Brug gerne de søgeord du gerne vil findes på i titlen

3.  Niveau'er af overskrifter

Dine overskrifter er H1, H2, H3, H4, H5. Disse bruges til at fortælle hvor vigtig er denne overskrift fra H1 til den vigtigste og H5 til den mindst vigtige. Jo højere oppe den er placeret på siden jo mere vigtig anser Google den også, så tænk på at have den vigtigste titel øverst som H1, og passende degradering jo længere ned i afsnit, kapitler, og andre afgrænsninger du har behov for.
Du behøver ikke bruge alle.
Brug søgeord du vil findes på i dine overskrifter.

4. Meta descriptions

Disse meta descriptions er den lille beskrivelse som Google sætter under et resultat for kort at beskrive sidens indhold. Ved selv at skrive den kan du bestemme hvad du ønsker folk skal vide og ikke blot lade Google selv bestemme.
Disse har ingen betydning for din placering hos Google, men har betydning for om folk klikker på dit link.
Regler:
 - Sørg for at hver side er unik (ellers anser Google det for dobbeltindhold)
 -  Skriv imellem 110 - 160 tegn (inkl. mellemrum) - de første 120 tegn vises på smart devices (smart phones og tablets), der vises op til 160 tegn på en almindelig computerskærm.
 - Skriv MINDST 110 tegn da Google ellers selv kan finde på at fylde mere indhold på.

Hvis du ikke udfylder din sides beskrivelse (meta description) vil Google selv tage det den mener er det mest relevante, hvilket oftest blot er den tekst den finder på siden fra top til bund til der er fyldt op med 160 tegn.
Dette inkluderer menu, sidens overskrift, underoverskrifter etc.

Et eksempel på en beskrivelse der ikke får folk til at klikke på linket fundet af Google:
Hjem · Om mig · Erhvervserfaring · Uddannelse · Kompetencer · Referencer; Portofolio; Kontakt. MIT NAVN ER. LAURITSWEST. OG JEG ER. C#UDVIKLER.

5. Billeder

Billeder indekseres også af Google, så det er vigtigt at det er relevante billeder, og ligeledes vigtigt at filnavnet passer til dine søgeord og conteksten.
Husk altid at skrive en god beskrivelse i billedets alt-attribut, gerne søgeord som er relevante for netop denne side.

søndag den 15. september 2013

Systemudvikler vis hvad du kan og scor jobbet!


Som systemudvikler vil man meget nemt komme til at få en masse kompetencer både fra uddannelse (C#, .NET), kurser (ASP.NET MVC4), eller erhvervserfaring. Derfor kan det som chef meget nemt være svært at se hvorfor du er god som systemudvikler, og hvor godt du mestrer disse kompetencer. Så hvis du gerne vil have din kommende chef's interesse så bliver du nødt til at gøre noget for det.
Det kunne fx. være at vise ham det du tidligere har lavet, eller vise dine evner direkte. Mediet er ligemeget, så længe du kan vise det så folk kan direkte se hvad du kan præstere og hvad du får i en udvikler som dig. Det kan være blog med kode, det kan være applikationer og programmer, eller det kunne være en hjemmeside, indlæg i et forum, pdf'er for hvad du har præsteret.
Det er dette jeg forsøger med min udvikler side www.csharpudvikler.dk hvor man skal kunne se noget om mig som person, noget om fagligt hvor har jeg været, og hvad har jeg lært, hvilke ting har jeg lavet, og hvad har andre sagt. HVIS alt det er interessant nok, så vil de kunne kontakte mig og tilbyde mig et nyt job eller høre nærmere omkring det jeg nu har skrevet, vist og fortalt. Det er ligesom en forret til at jeg kan blive fundet og set på nettet, så andre kan se mit potentiale. Ligesom at hvis det var en restaurant så lad vinduerne og dørene stå åbne så man kunne dufte den lækre mad, og se pæne billeder så man får lyst til at smage på det. Ellers ville det svare til jeg sendte et menukort med retternes navne, uden beskrive hvad de indeholder eller sende nogle billeder. Det sælger ikke, for det gør ikke en interesseret og gør ikke at man får lyst til at vide mere.

Så vis omverdenen på en nem hurtig måde hvor meget du har at tilbyde - vis dine anbefalinger, din erfaring, projekter, dine hardcore kompetencer og eksempler på projekter.

tirsdag den 10. september 2013

C# udvikleren er forretningsudvikler med merværdi


Laurits West har teknisk snilde, forretningsforståelse, sa
r innovativ og passioneret i at lave de korrekte løsninger uden kompromis.
Ung mand der allerede har været i brancen i mange år, og lært meget, som gør denne unge mand til en stærk forretningsdriver der skubber teknologien i virksomheden til at forny og forbedre virksomheden til det bedre.
Øget indtjening igennem mere effektive arbejdsgange, automatisering, digitalisering af trivielt og langsommeligt arbejde, er hvad denne unge herre bringer med sig.

Han er hurtig til at sætte sig ind i komplekse problemstillinger og lære forretningsgange, samt se målet i forretningen og modellerne. Dette gør ham stærk i arbejdet for at drive forretningen til nye højder.
Derudover er hans konsulentgen noget der er specielt ved denne C# udvikler, da han er utroligt kundeminded og ofte har fået ros for hans gode træk til kommunikation imellem kunde, forretning og udvikling.

På grund af hans unge alder, tør han tage initiativer i træk imod ny teknologi der kan forbedre udvikling, forbedre arbejdsgange og minimere tid til udvikling af funktionalitet.
Tidligere har han holdt større præsentationer omkring HTML5 og CSS3 (herfra fik han tilnavnet Mister HTML5), og været med til at udarbejde et værktøj der drastisk forbedrede måden hvorpå hele salgsafdelingen fandt de rette kvalificerede og ledige personer til opgaver, og optimerede det værktøj der var stillet til rådighed. Derudover hjalp han til processer og værktøjer der sørgede for at vedligeholde konsulenters data og eliminere fejl, samt stærkt optimere salgsprocessen indenfor konsulentbranchen.
Dette værktøj var så stærkt så det blev overvejet om det kunne udbredes til hele norden for de resterende nordiske søsterselskaber.

C# udvikleren Laurits West, kan være teknisk kompetent, men samtidigt sikre en stærk forretningsmodel der skal sikre at data er korrekte, og eliminere yderligere fejl ensartet i softwaren. Han kan være i arkitektrollen for at se på de store linier og planlægge strategier for hvordan der konverteres til nyere mere effektiv platform, implementerer værktøjer der hjælper i forretningsprocesser, samt udvikling af mobile sites og mobil apps - enten som HTML5 eller native .

fredag den 6. september 2013

AJAX for user experience og fall back


Det er i dag ekstremt vigtigt at have et responsivt site, der virker flydende og lækkert da dagens brugere er ekstremt kritiske og forlanger en høj standart.
En måde at løse dette på er med AJAX, som gør at du kan loade dele til en side via fx JSON og opdatere din side uden at den skal reloades, blinke og gå til toppen af siden igen.

Du kan derved sikre dine brugere kan klikke på dine links med yderligere information og få en flydende behagelig og god oplevelse og derved blive længere tid på siden.

Problematikken i dette er at hvis alle disse data læses ind via AJAX og javascript så vil Google, Bing og andre søgemaskiner ikke finde dine data. Det er yderst problematisk da dette giver dig hjælp til at blive fundet og besøgt.
Dette er fordi at søgemaskinernes crawlers (dem der finder din side) ikke har javascript og derfor ikke læser din side med dette information.

Heldigvis er der en måde hvorpå du kan få både søgemaskinerne til at finde din side og alle dine data, samtidigt med du kan levere en god user experience / brugeroplevelse til dine besøgende.

Som eksempel kan vi se nærmere på min side med Kompetencer, her har vi en liste over mine kompetencer som udvikler.





Her skal på sigt være mulighed for at kunne få mere information når man klikker på den enkelte kompetence.
Ovenover den tekst der allerede er på siden skal der vises detaljer for kompetencen som udvikleren Laurits West har. Så man skal kunne se et piechart over hvor jeg har erfaringen fra, hvornår den sidst er brugt, og hvor mange års erfaring jeg har med den.
Der skal laves to dele fordi der skal laves en til søgemaskinerne og en til mine brugere.

Løsning 1: Søgemaskiner.
Man laver en URL-baseret løsning der leverer det samme resultat og som viser det på siden. Her vil siden blive reloaded, blinke og ikke give en specielt god oplevelse, men fungere fordi den passer til søgemaskiner.

Løsning 2: Laves via AJAX og JSON data, og Google pie chart til at visualisere det.
Her laves samme kode, men med javascript på, som vil køre inden linket køres. Derfor vil du være sikker på at hvis din browser ikke forstår javascript (søgemaskinen) så sendes du til backenden og så oprettes siden korrekt alligevel. Hvis din browser har javascript og det er enabled, så vil AJAX lave et request til din server, modtage noget JSON data, og tegne dit doughnut-diagram uden at siden reloades.
Et lille tip kan så være at sætte noget tæller på, fordi ellers kan du ikke se hvor mange gange nogen har klikket på noget specielt.

Således kan du lave din side dynamisk og lækker for dine besøgende, samtidigt med at søgemaskinerne kan læse dit indhold.




onsdag den 4. september 2013

Stærkere forretning fra stærk model


Da jeg kom tilbage fra ferie var der planlagt en haste change, fordi det der senere skulle changes nu pludseligt kunne ses at det var et aktuelt behov for forretningen.
Så på trods af vi var godt med før ferien, så kom jeg tilbage til et hektisk niveau der krævede vi tog en tørn i weekenden. Efter den fik vi styr på de sidste ting der manglede, fik lagt en fornuftig plan, og det leverede var kunden rigtigt glad for.

Deres forventning var at den ansvarlige ville finde nogle fejl vi skulle rette før changen, derefter finde nogle mindre vi skulle rette efterfølgende, og at der ville være nogle forretningsgange der ikke var tænkt over og derfor ville mangle nogle småting og have nogle flere fejl på grund af det.
De holdt et par timers sidemandsoplæring af deres brugere, for derefter at forvente at der blev fundet nogle problemområder og fejl efter deres indtastninger. 4 timer efter var næste års skema indskrevet og med meget få enkelte fejl der skulle rettes.
Både forretningen og brugerne var imponerede og vi var selvfølgeligt utroligt glade.

Vi havde valgt at lave vores model helt anderledes og gøre den stærkere og mere ensartet, da vi både skal kunne præsentere websider, html-rapporter, xml, og pdf-rapporter og sammenligninger.
Det var helt tydeligt at ved at bruge en større indsats på denne stærkere ensartede model gjorde at så snart vi fik den rettet til at virke så ville det også virke alle andre steder med mindre tilpasninger.

Så altid byg en stærk model, og vær ikke bange for refactoring fordi det kan i sidste ende redde dig fra at lave en masse unødigt arbejde.
Noget af det jeg jo elsker som vi benyttede var at bygge en intelligent model, der selv kan reagere ud fra de data den indeholder. Før var vores "model" en der havde alle data og der hvor den så skulle bruge noget af det skulle du løbe alle lister igennem og finde de enkelte elementer du skulle bruge til denne udgivelse.
I stedet rettede vi til at man skulle bede om den man ønskede og kun fik de data man ønskede.
Vi har flere steder nu haft stor nytte af en sådan model som har gjort at vi har endnu heller ikke haft nogen som helst fejl på omlæggelse af stort set samtlige tekster i systemet, inklusiv forvirrende specielle forretningsregler, og det har været en stor tilfredsstillelse for kunden vi har kunne påvise unit tests af scenarier og resultater.

torsdag den 29. august 2013

C# / .NET systemudvikler til forretningsudvikling

Søger du en udvikler?
En C# udvikler med speciale i C# / .NET, HTML5/CSS3 & ASP.NET MVC4 som webudvikler?


Så se nærmere på Laurits West!
Ung energisk mand, der er teknologisk velfunderet, stærke kompetencer, samt velbevandret og erfaren udvikler, som følger med på den teknologiske udvikling og er innoverende og kreativ.

Med sine 28 år har han allerede 5 års udvikler erfaring, specielt med C# / .NET og ASP.NET indenfor webudvikling som er hans store passion.

Han går op i effektiv software, lettere arbejdsgange og værdi for kunden og dit firma.
Desværre går han meget op i detaljen, så det kan være svært til tider at skulle levere ikke perfekt software applikationer og webløsninger, på grund af begrænsninger såsom tid/økonomi/andre projekter.
Teamplayer, beskriver ham godt da han elsker de mange inputs og synergier denne arbejdsform skaber, og som udvikler er han kreativ og elsker intelligent software. Han er en sand ildsjæl for webudvikling og følger altid stærkt nye tiltag som kan forbedre og effektificere webudvikling og projekter, og har derfor arbejdet meget med HTML5, CSS3, JSON, AJAX og ASP.NET MVC 4.
Generelt som person er Laurits West en meget harmonisk, glad og positiv kollega der altid er kalr til at hjælpe, og meget lydhør overfor kunden og dennes ønsker og krav til løsningen, uden at være bleg for at komme med forbedringsforslag i håb om at i fællesskab kan skabe den for kunden bedste løsning.

En egenskab der gør ham stærk er hans evne til at sætte sig ind i komplekse situationer nemt og hurtigt, skabe overblik og se hvordan ting kan blive nemmere, stærkere, hurtigere og bedre ved hjælp af performance, usability, og nye egenskaber og muligheder.

Tidligere har han som udvikler arbejdet meget med desktop applikationer, og services, senere datavask og konverteringer, for nuværende at arbejde indenfor hans sande passion - nemlig webudvikling.
Dette giver ham stærke evner som generalist, samtidigt med at han har mange års erfaring indenfor C# / .NET udviklingsverdenen, og gør ham til en stærk Microsoft C# / .NET specialist.


Dette ses også klar af de mange anbefalinger han har fået igennem sin karriere, både i skriftlig form, men ligeledes på de moderne medier LinkedIn hvor Laurits West også er repræsenteret stærkt.

Så søger du en teknist stærk, innovativ ildsjæl så kontakt Laurits West og du vil ikke blive skuffet.

tirsdag den 20. august 2013

Derfor ELSKER jeg MVC!


Jeg har igennem lang tid arbejdet med ASP.NET Webforms, og ja det er smart og nemt at gå i gang med, men når man kommer over de simple opgaver bliver det virkelig en gang L.O.R.T.
Man bliver begrænset i den måde man ønsker at arbejde på, hvor ASP.NET MVC giver dig langt flere muligheder (men du skal så også lave nogle ting selv uden hjælp som i webforms).

Fordelen for mig er at de avancerede ting er langt nemmere at lave i ASP.NET MVC, fordi her har du selv styr på din kode. Fx. det at lave en div med 8 mindre div'er i som skal vise en skal er langt nemmere fordi du ikke skal lave en dynamisk repeater, og læsemæssigt er det også langt langt nemmere at forstå.

Jeg føler selv at jeg har meget mere styr på min kode, er sikker på hvad der kommer ud - og jeg kan lave alt det avancerede design, opsætning og features som jeg ønsker mig.
Hvis man har en liste med ting der skal linke til alle mulige ting et andet sted, som tager noget af inputtet fra url'en til at opbygge den næste side, så føler jeg det er meget nemmere at håndtere på en pæn simpel måde.

søndag den 18. august 2013

Respekt er en vigtigt forretningsevne!


For ret mange år siden var jeg til en jobsamtale hos et firma der var interesseret i nogle egenskaber som jeg netop havde arbejdet med i mit forrige og første job.
En person fra firmaet ringede til mig da jeg havde sendt dem en ansøgning og han spurgte lidt mere ind til nogle af de ting jeg havde skrevet i mit cv, og jeg svarede på det hele - og han ville gerne have mig til en uddybende samtale.
Da jeg kom til samtalen sidder der så 3 ældre herrer som hver på skift udfritter mig om mine kompetencer til lige netop den kompetence de søgte. I den indledende samtale havde jeg fortalt at jeg ikke havde for meget erfaring med den, men fået nogenlunde styr på det grundlæggende til brug igennem min 1 årige ansættelse i det forrige firma.
Under hele samtalen prøver jeg at uddybe mit kendskab i både begrænsninger og hvad jeg har styr på, men dette er ikke nok kan jeg fornemme. Jeg foreslår om de gerne vil have vi laver en test skriftligt eller programmering så de kan se helt specifikt hvad mine evner rækker til.
Det ville de ikke da de var nervøse for jeg ville stjæle noget forretningskendskab fra deres maskiner (kunne jeg så ikke helt forstå?).
Dengang ville jeg faktisk gerne arbejde videre med denne teknologi fordi der ikke er ret mange der kan det og det derfor en meget eftertragtet kompetence, men fik aldrig muligheden.
Specielt den ene begyndte derefter at give mig en masse grunde hvorfor jeg ikke var passende - jeg var ung (det vidste han inden samtalen), jeg havde ikke ret meget erfaring (vide han også inden samtalen), og kendte ikke ret meget til denne kompetence, kun et enkelt år (det vidste han også samtalen). Han sluttede af med at forklare alle disse grunde til hvorfor jeg slet slet ikke passede ind og at jeg nærmest havde spildt deres tid.

Jeg kunne tydeligt mærke de var frustrerede over de stadig skulle oplære mig i nogle ting og det kunne de ikke bruge til noget. Jeg derimod var meget frustreret da jeg havde forklaret og fortalt alt dette fra starten, og endda i den indledende samtale.


Det sjove er så nu rigtigt mange år efter er min karriere ved at tage fart imod det jeg længe har ønsket - webudvikling - og på et højt professionelt plan som jeg har ønsket mig. Det gør så også at mit netværk vokser, og dermed er jeg også nemmere at finde.
Igennem dette netværk fandt denne fordømmende mand, mig efter jeg var flyttet til Sjælland. Han ønskede at tilbyde mig at flytte til Fyn (væk fra mit gode liv, gode job, dejlige kæreste), og tage et job hos dem som havde fortalt mig jeg slet slet ikke var passende til stillingen, arbejde med noget jeg synes er absolut det mest kedelige og besværlige dumme teknologi jeg kan komme i tanke om - så jeg ønsker ikke at arbejde med den, plus alt kendskab (meget lidt) jeg havde dengang er forlængst (glædeligt) forsvundet helt.
Jeg ville overveje det hvis jeg havde stået uden job i 6-12 måneder og ikke havde andre muligheder, og selv der skulle det overvejes meget nøje for jeg har slet ikke lyst til at arbejde et sted og for folk som kan opføre sig sådan. Alle uanset alder, race, køn, erfaring fortjener alle respekt og ordentlig behandling så længe de er oprigtige og fortæller sandheden.

Så altid hav respekt for andre, ikke alene fordi det er sådan det gerne skulle være, men lige så meget fordi det kan senere ramme dig i din karriere.
Der er aldrig nogen du er "bedre end" og de kan meget hurtigt ende med at udvikle sig personligt, professionelt og karrieremæssigt langt mere end dig, og ikke have glemt hvordan du behandlede dem.
Heldigvis for ham har han jo tydeligvis selv glemt alt om den dårlige behandling, og lige så heldigt for ham er at jeg godt kan finde ud af at behandle ham pænt og fortælle ham det ikke har interesse at gå tilbage i min karriere til et dårligere sted nu det endeligt går den rigtige vej.

torsdag den 15. august 2013

C# / .NET udvikler kompetencer


En liste over mine kompetencer som udvikler:
Se meget mere på www.csharpudvikler.dk

onsdag den 14. august 2013

Windows 8 - Samarbejde på tværs af platforme

Nu er verden blevet true mobile, fordi efterhånden har alle (de fleste business relaterede) en smartphone der skal kunne alting overalt on the go/on the fly.
Det er blevet en nødvendighed for at kunne være effektiv og arbejdsom, fordi du skal have dine data med dig overalt og kunne dele alting meget nemt og hurtigt.

Her ser jeg klart Windows 8 får en stor fordel fordi de allerede nu har lavet "Mobile first" i Windows 8 så det passer til mobil og tablet brug og der er så ufatteligt mange fordele ved det.
Nu har jeg selv en Samsung Galaxy S3 og det er fantastisk jeg kan ALT på den telefon!

DOG mangler jeg lidt muligheden for at kunne dele ting med min computer, og igen her vil Windows 8 få en stor fordel. Når folk får vænnet sig til det nye brugsmønster vil langt flere kunne se at den nemme integration af services gør arbejdet nemmere, og på sigt skal Windows 8 nok også få stærkere bånd med mobile og tablets til at dele indhold på tværs.

Så snart de stærkere bånd til mobil/tablet/pc bliver collaborative så man kan arbejde mere flydende på flere platforme så vil Windows 8 for alvor være stærke fordi de allerede er derude.
Det er den fordel som Apple har haft i deres iPad, som Windows nu skal få i alle deres medier - mobiler, computer og tablets til at dele indhold nemmere.

tirsdag den 13. august 2013

Er du business- (din) eller kunde -minded?


Har oplevet nogle gange efterhånden at folk der starter firma op ikke er kunde-mindede, men business mindede omkring deres egen virksomhed.

Det er altid godt at være energisk omkring sin virksomhed og have drive for at det skal blive en succes.
Desværre har jeg nu nogle gange oplevet at disse mennesker glemmer at være kundemindede i stedet.

Her tænker jeg specielt på at hvis man gerne vil have flere kunder skal du ikke presse dig på og være en der kun tænker på din forretning, i stedet for dine kunder. Det kan godt være du selv synes du har en knald god ide, god forretningsmodel og vil gerne hjælpe alle dine potentielle kunder med at se du kan hjælpe dem med dine services, ideer, erfaring, produkter og hvad du ellers tilbyder. Derfor er der stadig lang vej endnu til at du ved bedre end dine kunder, og vil promote dit firma, og derfor lader dine kunder blive presset ud i noget de ikke selv har taget stilling til.

At man i den bedste mening udnytter at du har information på en masse mennesker, og tilmelder dem information fra din virksomhed, og tilmelder dem til grupper og bruger folks private data og kontakt muligheder du har igennem deres netværk.
Spørgsmålet er her så om det er på dine eller dine kunders præmisser.
For hvis dine kunder er interesserede vil de selv komme til dig, og fremfor at tvinge dem ind i noget de ikke selv har valgt.

Det er hvad du fokuserer på - om du bare fokuserer på dig og din forretning, eller på hvad du kan gøre for dine kunder? Og igen hvad er nemmest?
Spørgsmålet er så modsat om det gør en forskel i den rigtige retning, eller om det bare er unødvendigt arbejde for dig og også dine potentielle kunder.

mandag den 12. august 2013

Designovervejelser til din hit hjemmeside


Hvis man ser på dansk design både møbler, bestik, glas, tv, anlæg etc. så handler det om rene linier.
Ved at gøre det simpelt, symetrisk, og holde nogle enkelte veltilpassede farver som tema kan man lave et design der er er interessant.
Ved at undersøge design & struktur kan man med meget få virkemidler skabe noget som er yderst tiltalende.

Det er dette simple design princip som Windows 8 og deres såkaldte "Metro" eller noget nyt navn, bygger på. Ved at basere dig på sådanne simple virkemidler og slankt og minimalistisk opstilling og effektiv kommunikation, kan du få dit budskab ud meget enklere fordi at det fanger folks interesse.
Igen ved at overveje hvordan du kan gøre din kommunikation mere direkte, effektiv og skære ind til benet vinder du mere fokus fra din modtager.
Fremfor at skrive en masse tekster, titler eller overflødig information så overvej en ekstra gang om du kan gøre det endnu mere simpelt og direkte ved at bruge et grafisk udtryk, sætte fokus stærkere på noget du ønsker at dele og fortælle, eller lave en opstilling der skaber symetri og linier som er nemme for det menneskelige øje og hjerne at fortolke.

Det er sådanne overvejelser jeg har lavet med min egen udvikler side www.csharpudvikler.dk, hvor jeg forsøger at fjerne så meget overflødig information som muligt.
Selvsamme principper baserer infographics sig på, ved at fortælle et budskab, skabe fokus og stjæle opmærksomhed, med farver, opstilling og godt design der giver dig effektiv kommunikation.
Derfor er de så tiltalende og så nemme at forstå ved at du meget nemt forstår budskabet uden at skulle læse en masse detaljer, men får præsenteret budskabet kontant og simpelt lige i hovedet.

Jobsøgning på den kreative måde uden begrænsninger


Alting bliver mere og mere digitalt.
Førhen sendte man sin ansøgning med post i kuvert og det hele, i dag er langt det meste blevet til emails man sender. Din skat skal ordnes online, hvis du vil låne musik kan du gøre det online, omregistrering af din bil kan foregå online, du kan se din pension måned for måned online og alt muligt andet.

Hvorfor ikke gøre noget anderledes der følger med tiden og gøre din ansøgning til en online ansøgning?

Ved at dengang jeg var barn var der nogle der sendte en cd med et program og en præsentation og video for at skille sig ud. Det kan man også i dag, men det er langt nemmere at gøre det online.

For at skille sig ud skal du fange modtagerens interesse, og hvis du gør ligesom alle de andre så forsvinder du meget nemt i mængden. Derfor du skal lave din ansøgning anderledes og få den gjort online.

Fordelen af dete er at du ikke er begrænset som med en du sender med e-mail.
Oftest er det en PDF ansøgning du sender som skal være begrænset til en enkelt side.

Det er et super fint oplæg at starte på, men din online ansøgning skal være der du vil drage dem hen fra din pdf ansøgning. Her kan du detaljeret fortælle dem alle de detaljer de mangler for at kunne beslutte de vil ansætte dig. Her er der muligheder, plads og større chance for at stå ud af mængden.

Lav en simpel skabelon hvori du kan indsætte deres navn, logo, dato for ansøgningen, noget tekst og nogle felter til det der gør dig speciel.
Det kan være du har en flot titel fra din uddannelse, certificeret scrum master, 10 års erfaring, eller andet kort som er meget nemt målbart for at du er en interessant kandidat.
Så kan du linke til denne ene side med din ansøgning som en virtuel ansøgning hvor du ikke maks må fylde en side, og du kan få den til at pointere væsentlige ting som kan være relevante ved din ansøgning som gør du skiller dig ud fra mængden.

Gøre Android endnu klogere?


Jeg ville SÅDAN ønske at Android havde en setting der gjorde at man kunne bede Android om at synkronisere ens acces points med ens Google konto.

Sidder selv med en Samsung Galaxy S3 og den er nu til reperation 3 gang fordi 3 mobil ikke kan finde ud af at udføre reperationen. Så er det virkeligt frustrerende at jeg har haft fået koden hos mine forældre hvor den forbandt, hos min svigermor og den bare forbandt, hos mine venner og bekendte og hver gang så er de første par uger bare det samme igen.
Det er SÅ irriterende, plus hvis den kunne huske sådanne ting så ville det gøre livet meget nemmere for mig også. Vi sad på en lille ø i Grækenland og fik forbundet til nettet rundt omkring i byen - på standen, på cafeer, osv, men det var alt sammen på min reservetelefon (min Samsung Galaxy S3 var til reperation under min ferie). Når jeg får min Samsung Galaxy S3 skal den starte op, men hvis jeg tager den med ned til samme ø igen skal jeg igen bede om koderne for at kunne komme på deres net. Det er jo ret irriterende når man ved at ens telefon som regel ikke holder i mange år, og når du skal have den repareret eller skifter den ud så kan Android ikke bare huske sådanne ting.
Det er noget som jeg virkelig godt kunne tænke mig Android ville kunne, og efterhånden er der ikke så mange nye revolutionerende funktionaliteter i Android så det ville være en god tilføjelse.

Google for åbne standarter (Apple?) = Mobil datakommunikation

Jeg er ikke en Apple fan overhovedet, men kan ikke sige andet end deres måde at udnytte teknologi til tider er smart. Jeg tænker her specielt på deres måde at sende beskeder som bliver til e-mails.

Her kunne Google virkelig begynde at få noget seriøst forspring hvis de selv kunne danne deres egen åbne standart for mobil datakommunikation.
Så den kunne bruge alle de tilgængelige netværk og kommunikationsmuligheder den havde for at kunne sende data mobilt.
Forestil dig du sidder i udlandet, du har ikke nogen mobildækning og ingen af dine apps virker fordi du har ikke net. Du har din computer med og stikker dit ladestik i enden på din telefon og wupti så kører alting igen fordi den automatisk bruger computerens net til at kommunikere med.
Både sms'er, mms'er, opdateringer på Facebook, data til dine apps, emails, og alt hvad der ellers har kommunikationsbehov.

Jeg har selv siddet i udlandet og fjernet min flytilstand på mobilen som gjorde jeg lige fik en noget større ekstra regning. Jeg havde net på computeren og satte mobilen til den, men den kunne stadig ikke bruge computerens net til at kommunikere med omverdenen desværre.

Sådan nogle tiltalg ville klæde Google at forsøge at gøre sig førende og udbrede det til alle der har Android plus Android devices (tablets, mini-computere, etc)