fredag den 22. februar 2013

Førstegangsindtryk i et nyt job - det forbliver!


Jeg har indenfor en kortere periode skiftet job og forleden dag læste jeg en artikel på LinkedIn om hvor vigtigt det er at man performer og gør det godt på sit nye job da det skaber troværdighed for dig igennem hele dit senere forløb.

Det er noget jeg har opdaget i mit forrige og nuværende job at det hjælper gevaldigt.
Op til flere gange har jeg allerede fået fine roser af kolleger, chefer, ledere samt kunden for det udførte selvom jeg kan være en smule bagud eller føle jeg ikke leverer nok. På trods af dette så fremstår det som at jeg performer godt og lærer tingene hurtigt og er god til at sætte mig ind i nyt stof rimeligt hurtigt. Det er noget jeg selv synes jeg er god til og ofte har fået fine roser for, på trods af det kan være meget komplekse systemer jeg skal lære så tager det tid men er stadigt relativt hurtig til at forstå disse komplekse problemstillinger og sammenhænge.


Begræns din læring
I stedet for at forsøge at lære alting på en gang, så begræns dig til dit område som c# udvikler. Lær det der er nødvendigt for du kan løse dine opgaver tilfredsstillende, og så kan de andre ting komme sideløbende.
Dette er vigtigt fordi du dermed har nemmere ved at skabe resultater og levere noget solidt og brugbart som der kan bruges og ikke skal laves om efterfølgende. Det vil give et billede af du hurtigt kan sætte dig ind i nyt stof og forstå disse komplekse forretningsstrukturer, samtidigt med at dine kollegaer, kunder, ledere vil blive imponeret over du leverer hurtigt, men i lige så høj grad leverer kvalitet.

Del processen og dine læringer
Imens du er i gang med opgaver så del med dine kollegaer, din chef og snak om emnet. Det viser det interesserer dig og at du er nysgerrig for at forstå det korrekt, samtidigt med det viser for dem omkring dig hvad du har lært og lavet.
Du skal her tænke på at din chef og ledere intet aner om hvad du er i stand til at levere, dine følelser og tanker omkring dine opgaver (er de svære/nemmere/irriterende), og hvad du har lært (har du lært noget).
Hvis du fortæller omkring det du har lavet og hvad du mangler viser det du har indsigt og du får lavet noget. Din chef kan se du gør fremskridt og får langt højere indtryk af hvordan du sætter dig ind i forretningen, arbejdsgange, modeller og applikationer i virksomheden - dermed bliver de "tættere knyttet til dig" - i den forstand at folk man ved noget om føler man et stærkere bånd til end dem man ikke kender.


Skab et stærkt netværk
Interesser dig for din chef, dine kollegaer, og andre i organisationen. Dit team er vigtigt at skabe bånd med og lære at kende så du har en stærk "base" på arbejdsfronten, så er det også nemmere at komme ud i organisationen og opleve nyt og møde andre fordi der er moralsk støtte fra din "base" hvor du er.
Lær dem at kende som personer og tun ind på deres mønster.
Går de meget op i deres professionelle arbejde og ønsker at stige i graderne, eller er de nogen der kan li at joke meget, eller er de meget hjælpsomme eller ønsker de ofte dit input som bekræftelse.
Ved at finde ud af hvilke typer mennesker du er sammen med kan du se hvad de "ønsker" og hjælpe dem og dermed skabe et bånd til dem igennem det.
Undgå for alt i verden politik på arbejdspladsen, sladder og personlige debatter og skænderier imellem kollegaer.
Ved at skabe sådan et netværk vil du altid have hjælp når du behøver det for at få løst opgaver, have goodwill for at få hjælp eller ændret ting nemmere end de traditionelle veje, plus de vil have langt større velvilje imod dig hvis du senere ønsker at gå andre veje i organisationen eller stiger til en bedre stilling.

Stil de rette spørgsmål
Noget som jeg altid får meget ros for (også her hos FDC), er at stille de rette spørgsmål.
Det viser interesse i du vil lære dit stof, og lære det korrekt.
Gerne konkrete og meget præcise (eventuel tekniske) spørgsmål omkring dine opgaver, teknologi eller valg.
At stille spørgsmålstegn ved hvorfor der er valgt et teknologi-valg eller løsning til noget er ikke at du sætter spørgsmålstegn ved om det er en fornuftig beslutning, men du ønsker at forstå begrundelsen herfor. Det kan være relevant for dig, da du dermed lærer noget om hvad der er vigtigt for forretningen, menneskene og kunderne - er pris vigtigt, hastighed, features, teknologi bagved, fremtidssikring eller hvad er vigtigt det sted du arbejder.
Det er dog enormt vigtigt du ikke bare stiller en masse spørgsmål, men stiller de rigtige. Nogle har fundet ud af fordelen i at stille en masse spørgsmål, men som overdriver det og derved bliver det irritationsmoment - og det er en meget hårfin grænse.
Spørg til det som er relevant for din situation og hvad du skal løse og lave. Hvis noget nævnes en gang som du ikke regner med at skulle arbejde med så lad være med at spørge til det for det er højest sandsynligvis ubetydeligt for dig, men hvis det nævnes flere gange så spørg til det da det muligvis er noget der tales ofte og meget om og dette skal du helst vide hvad er for ikke at tabe forståelsen af samtalen.

Udnyt at du er ny
Når man er ny er det tilladt at stille flere spørgsmål end senere. Derfor sørg for at du udnytter det og lærer rigtigt meget omkring valg, teknologier, arbejdsmetoder, personer der er i organisationen og kunderne.
Du kan samtidigt også nemmere komme til at tale med langt flere mennesker fordi det forventes du er nysgerrig og har andre behov end når du er "faldet på plads" efter ca. 6 måneder.
Derved kan du nemmere komme til at tale med folk du ikke normalt omgås - som seniorer og ledere af andre afdelinger etc. for at finde ud af mere hvordan tingene fungerer og hvad muligheder der er dette sted.
Således kan du også nemmere komme til at se flere ting i organisationen.

Arbejd hårdt

Hvis du arbejder hårdt så viser du et tydeligt signal om du kan levere. Ved at give dette som førstegangsindtryk giver det dig noget arbejdsrum og goodwill i fremtiden som du kan drage nytte af.
Husk dog at du skal ikke være ham der møder først og går sidst, eller du arbejder sent for pludselig vil folk se dette som "normen" og forvente at det "kan du bare" og vil være okay at bede dig om det fordi det gør du alligevel altid. Bliv ikke fanget i det da det pludselig bliver en del af dit normale skema og arbejdsbyrde.
Hvis du vil arbejde ekstra hårdt for at levere utrolige resultater så arbejd så vidt muligt hjemmefra. Eller mød meget tidligt en enkelt dag engang imellem og få lavet en masse, så dine kollegaer ikke altid ser dig som den første mand på kontoret.
En anden ting er at hvis du virkelig knokler hårdt i 3 år, vil du få lavet arbejdet for 5 år og efter 3 år få en 5 års stilling og 5 års løn.

Nyde det man laver
Jeg personligt elsker det jeg laver og har en brændende passion for det, som flere faktisk har bemærket (inklusiv FDC). Det er noget der har været snakket om til jobsamtaler og noget som mange arbejdsgivere er meget interesseret i fordi så er de sikret i man laver noget godt fordi man nyder det.
Efter 2 måneder skal jeg have en "vurdering" af forløbet hvor jeg taler med min chef om hvordan det går - hvad han synes og hvad jeg synes. Her blev jeg rost meget fordi man virkelig kan mærke jeg har en passion for systemudvikling (C# & .NET) og elsker det jeg laver! Det hedder at brænde igennem og gør det sjovere at gå på arbejde.
Det samme skal du selv sørge for, til dels fordi det er nemmere at lave noget man faktisk kan li, men til dels også fordi det vil komme helt naturligt og så vil "arbejdet" ikke føles så "hårdt" som "arbejde" fordi man nyder det og de udfordringer det giver en.
Hvis du ikke er glad for dit arbejde, så find ud af hvad problemet er så du kan ordne det og få gejsten tilbage. Der er ingen grund til at blive i et job der ikke er inspirerende og motiverende.

En plan for fremtiden
Det er vigtigt du har gjort dig selv nogle tanker omkring din fremtid. Så du har sat dig nogle mål og er klar i spyttet omkring hvad du ønsker dig af firmaet og din karriere. Det er både personligt, men også fagligt.
Her kan du gøre dig selv det klart hvordan din videre fremdrigt hjælper firmaet - så du altid er klar til elevator-talen (elevator pitch). Det vil samtidigt også vise din overordnede at du er seriøs omkring din stilling, firmaet og har ambitioner både for dig selv, men også for firmaet.

Og husk så altid at være velovervejet for førstegangsindtryk er dem vi husker - så gør et godt førstegangsindtryk!

Hvis i er interesseret kan i læse mere her:
http://www.linkedin.com/today/post/article/20121005073728-314058-crush-your-first-6-months-in-a-new-job
Det er helt sikkert GOD læsning!

2 kommentarer:

  1. Hej Laurits et rigtig godt indlæg som mange vil have godt af at blive mindet om :-) Jeg er enige i dine betragtninger og specielt den med at passion og arbejdsglæde kan mærkes. De bedste hilsner fra ex-kollegaen Dorte, nu Stormvind.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte

      Mange tak og i lige måde :)

      Slet

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst