fredag den 14. december 2012

Kreativ jobsøgning (ansøgning)



Som et kreativt geni ligger det som mit lod at jeg skal blive ved at få ideer - og det gør jeg også.
Jobbene hænger ikke på træerne og er krise tider, så man skal anstrenge sig for at få et job - og dette jeg vil hjælpe med.

Jeg har altid fået ros for mit CV og ansøgninger fordi jeg har været kreativ og struktureret omkring det. Så jeg vil dele lidt erfaringer med jer om hvad jeg gør for at gøre mig bemærket som i måske vil kunne bruge.

JEG VIL TAGE UDGANGSPUNKT I MIT EGET FAG SYSTEMUDVIKLING TIL ANSØGNINGEN

1.Analyse fasen
Man skal altid starte med at analysere - som hvis du skal udvikle noget. Du skal have så mange detaljer og informationer du kan, for at vide hvordan du bedst udvikler din ansøgning.

Så gør dig klar på jobopslaget og læs det grundigt igennem! Du skal virkelig forstå hvad der forventes af dig.

Derfor research omkring virksomheden, afdelingen du skal være i hos firmaet, den kontaktperson der står.
Brug alle virkemidler - Facebook, LinkedIn, Google (både Web og billedsøgning -ja billeder siger også noget om en person) så du får en ide om hvad du skal forberede dig til.
Hvis du ikke kan læse hvad personen hedder der skal gennemlæse din ansøgning (hvis du fx. skal indskrive i en CV bank eller sende til job@firma.com), så ring gerne til firmaet og hør om du kan få oplyst noget mere omkring processen - så du ved hvem der vil gennemlæse din ansøgning - og om det er den som du kan kontakte angående stillingen. Vigtigt at vide om det er en anden end den der skal ansætte dig i sidste ende.

Nu er tiden så kommet til at formulere nogle korte spørgsmål - det kan være omkring alt indenfor virksomheden eller jobbet.
Hvis der står flere teknologier, hvilke er så de mest vigtige (eventuelt hvis du ikke bestrider alle kompetencer). Bruger de SCRUM? Vandfaldsmodellen? Hvis der står ASP.NET er det så ASP.NET Webforms eller ASP.NET MVC? Skal det være i .NET? .NET 2.0 eller .NET 3.5? Der er stor forskel på hvordan du udvikler i det også med eller uden LINQ og meget andet fx.
Derudover skal du også sikre dig du ved hvem der skal modtage din ansøgning, og gerne noget omkring personen.

Disse skal hjælpe dig i din analyse - for du skal først afklare om det er noget for dig. Altså om stillingen er interessant i forhold til det du ønsker? Den anden del den skal hjælpe dig med er at skabe dialog og skabe et minde om et billede af dig.
Hvis du blot sender en email med din ansøgning uden noget videre er der ikke noget specielt mindeværdigt i dig.

Derfor skal du skabe en mindeværdig kommunikation således den der skal modtage din ansøgning kan huske dig fremfor de andre.
Så tag din telefon og liste med spørgsmål til firmaet, og jobbet og ring kontaktpersonen op.
Det vigtige i dette er at du skaber en relation (tynd men den er der) til denne person hvis du kan skabe en bæredygtigt minde igennem jeres samtale.
Hvis du er heldig så spørger personen i den anden ende tilbage at man gerne vil vide noget omkring dig - så vær klar med en kort, men god præsentation. Hvis personen i den anden ende siger du gerne må sende en, og du kan se at stillingen er noget for dig - så kvitter med at du straks vil sende en, og så lav din ansøgning samme dag for at vise din iver og dedikation. Ja det er små ting, men de virker.

Nu har du skabt et bånd eller relation til personen der vil læse din ansøgning så de vil kunne huske dig.

2. Header
Hvis du gerne vil gøre din ansøgning formel og professionel - så kan du sætte dato og skrive ansøgning samt stilling, sammen med "Att.", som er hvem ansøgningen henvender sig til. Ved at skrive dato, kan læseren også hurtigt se at du har sendt den tidligt i forløbet fordi du virkelig er interesseret i jobbet, plus vedkommende ligger mærke til at datoen er den samme som den der beskriver hvornår du ringede så er der chance for ekstra plus point.

3. Introduktion i ansøgningen
Du skabte relationen i telefonen, men derfor er det ikke sikkert personen kan huske dit navn.
Derfor er det vigtigt du selv minder dem om, du er vedkommende der selv tog kontakt og var seriøs og interesseret i stillingen.
Hvis du starter din ansøgning med at nævne dette laver du dermed en reference til det mindre og relation du helst skulle have skabt i telefonen - og dette gør at alt læst herefter vil have en relation til jeres samtale.
Således at hvis det går godt i telefonen vil de læse din ansøgning med et positivt spin fra mindet i telefonen.

Jeg personligt starter ofte med at henvise til deres opslag, fordi de kan have mere end en stilling slået op. Der må absolut ikke herske nogen tvivl om hvad du søger for ellers kan du blive sorteret fra på et forkert grundlag.

Du kan starte med:

Kære <NAVN>

I det jeg henviser til vores samtale d. <DATO>, samt jeres jobopslag på IT-Jobbank (1), vil jeg hermed søge den opslåede stilling som "<STILLINGSBETEGNELSE>".

(1) er en fodnote med et link til opslaget.

Således sørger du for at den du snakkede med husker du er den systemudvikler han snakkede med i telefonen. Det skal gerne give dig lidt ekstra.

4. Præsentationen betyder noget
En ting er at du har noget godt indhold og en killer ansøgning, men det er vigtigt du sørger for at personen der skal gennemlæse den har viljen og interessen i at læse den.
Hvis din er nummer 78 han skal gennemlæse, så kan det godt være det er en lidt demotiveret mand der kæmper sig igennem den, så her skal du gøre noget ekstra for at give denne person ny iver, gejst og interesse i at læse din ansøgning.
Hvis du ser lidt på farver, opsætning, fonts, og en lille smule grafiske virkemidler så gør det altså enormt meget for en ansøgning.
Bare så lidt som at du har en lille smule farve og måske et stilrent farvetema med 2-3 gennemgående farver gør det meget mere spændende at se på, samt skaber langt mere interesse for din ansøgning.
Så er det et godt virkemiddel at din ansøgning fra første øjekast siger "wow det er en dedikeret person".
Så sørg for at opstillingen og afsnittene er pæne, du bruger forskellige fonts til at fremhæve dine budskaber, og salgs-/virkemidler.

5. Farver
Husk at farver er gode. De gør ting mere livlige og spændende. Ikke gør det for meget, men bare en lille smile hist og her for at give lidt mere spræl, læsbarhed og gøre det interessant steder man skal have fokus.
Husk også at hvis du har farver på dit CV så brug samme til din ansøgning også.
Stil og farvetema skal matche for at det virker ensartet og professionelt.

6. Afslutning
Altid henvis til dine medsendte dokumenter såsom dit CV, anbefalinger, uddannelsespapirer etc.
Derudover er det vigtigt at holde en åben slutning. Dette vil sige du ligger op til videre dialog imellem jer - ved at sige du gerne vil besvare spørgsmål, glæder dig til at høre fra dem, og at du håber på et fremtidigt samarbejde.


Jeg håber, at min ansøgning kan blive udgangspunktet for en personlig samtale, hvor jeg
gerne uddyber mit cv, kvalifikationer og besvare andre spørgsmål der kunne være herom,
samt nærmere begrunder min henvendelse til Dem.


Med venlig hilsen
Mob. XX XX XX XX
7. Footer
Jeg har jo en hjemmeside der viser alle mine data som ikke kan være i mit udvikler CV.
Denne er lavet for at hvis man finder min ansøgning interessant, samt mit CV og vil se og læse mere så er dette muligheden. En ansøgning må helst ikke fylde mere end en enkelt side, så det kan være svært at fortælle alle detaljer om ens professionelle profil, kompetencer samt personlige sider.
Derfor har jeg lavet en footer der linker til denne for at skabe fokus på denne mulighed.

Hvis du selv har noget interessant der hjælper til at gøre dig interessant er dette et godt sted.
"Systemudvikleren med drive og brændende passion til din virksomhed" kunne være en mulighed.
"MCTS Microsoft udvikler klar til at skabe forretningsværdi"
"- Laurits West, Sitecore Certificeret, passioneret udvikler"

Det er blot om at være kreativ!

8. Mailen
Det er her igen vigtigt at være professionel og præsentabel - selv over mail.
Henvis igen til du nød jeres samtale, og derfor sender din ansøgning til stillingen "<STILLINGSBETEGNELSE>" og du glæder dig til at høre nærmere fra dem.

9. Den kreative anderledes online ansøgning?
Nu er jeg netop selv webudvikler, med en brændende passion for softwareudvikling.
Jeg har overvejet at lave en ansøgning der skulle være online - da her ikke er den begrænsning som en offline PDF ansøgning har af begrænsninger - fx størrelse, form, format.

Du kan:
 - få ting til at være interactive
 - vise en masse opdateret data (som vedligeholder sig selv)
 - udnytte den fulde skærmstørrelse (ikke begrænset af A4 størrelse).
 - henvise og indhente det de synes er interessant (et klik viser interesse og derfor gør det ikke noget at udvide ansøgningen for de valgte det selv).

Jeg har selv overvejet at sende mit offline PDF CV sammen med sådan et - så de kan se min ansøgning sammen med det online hvis de ønsker.
Dette skal ikke alene virke tillokkende på dem ved at sprænge grænserne for en "normal" PDF ansøgning, men også for at vise jeg er ikke som de andre.
Du kan automatisk vise hvor mange års erfaring du har, lave et LinkedIn embedding til at de kan læse denne, min alder, lysavis med projekter og succeser, interaktiv timeline for at vise min karriere og uddannelse.
Dette vil vise jeg er en anderledes webudvikler der vil noget andet - end "bare" være som de andre. Jeg er visionær og kreativ og ser masser af muligheder i alting.

Selvfølgelig skal der laves den samme ansøgning som ellers med tekst etc, men det vigtige er at du har flere muligheder for mere.
Fx hvis du i højre side laver en boks der viser dine standart informationer fra start af (alder, års erfaring, liste over top 5 kompetencer, top 5 personlige egenskaber etc), og så lave links i din ansøgning.
Disse links vil derefter fylde data i dit vindue ude i siden.
Vil lidt kombinere dit CV med din ansøgning - således at hvis du nævner et firma navn eller ansættelse, vil dette blive til et link som viser en liste over dine ansættelser ude i siden, og kan være det samme med dine anbefalinger, uddannelsespapirer og meget andet.
Mulighederne er ubegrænsede.

Hvis fx. jeg skal studere videre havde jeg tænkt mig at gøre dette ved et større firma jeg kunne have et studie job hos ved siden af, som fx. Microsoft.

Det er bare om at være kreativ!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst