fredag den 19. september 2014

Name Analyzer - Omdøb filer til noget sigende

Først for nyligt har jeg fået lavet et rigtigt medie center, som gør at vi nyder alle vores medier langt langt mere fordi det er så tæt på og så nemt.
Det vi har gjort er at digitalisere alle vores DVD'er og musiksamlinger (CD'er), og lagt på vores NAS og fået sorteret og grupperet dem korrekt.
Problemet er med at man har film tilbage fra man gik i gymnasiet er at navngivningen er på 14 forskellige måder som man nu har syntes var smart igennem tiden. Derfor kan den første disney du havde, have et navn, og to'eren til selv samme film nu ikke ligger lige under med "2" bagefter, men et helt andet sted som du ikke kan se.

Det har resulteret i jeg har selv lavet en name analyzer, der kan analysere navne og finde dele af et navn og forsøge at finde ud af hvad det er.
Indtil nu har den virket på over 90% af min filmsamling som er blevet pæn og organiseret med ensartede navne - fx er alle disney film blevet navngivet "Disney - {filmnavn}", og de film hvor der stod årstal i kan nu finde årstallet i navnet og navngive den med (2014) efter filmnavnet.

Måden den finder filmnavnet er at finde dele som er tekst, indtil den støder på en del som ikke længere er tekst (eller splitter).


Den gennemsøger hele teksten, og opdeler den i logiske dele den har analyseret sig frem til.
Så den søger efter:

  • Tekst
  • Quality (1080p)
  • Splitter ("-", ":")
  • Årstal (1955)
  • Source (DVD)
Så hvis vi tager et eksempel
Lady and the Tramp 2 - Scamps Adventures.2001.DVD.720p

så bliver det til
[Lady, Text]
[and, Text]
[the, Text]
[Tramp, Text]
[2, Text]
[-, Splitter]
[Scamps, Text]
[Adventures, Text]
[2001, Year]
[DVD, Source]
[720p, Quality]

Så længe den finder tekst eller splitter, så forsætter den med at medtage den gamle information i det nye navn og derved kan du ofte nemmere få opbygget et mere retvisende navn der er mere ensartet.

Så det nye navn ville ende med:
Lady and the Tramp 2 - Scamps Adventures (2001)

Det har sparet mig for rigtigt mange timers retning fordi den gamle samling efterhånden er ved at være så stor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst