tirsdag den 23. september 2014

Mediecenter / Medieafspiller - en nødvendighed!


Førhen da vi ikke havde en medie afspiller så vi film engang imellem, og fik os aldrig rigtigt taget sammen til at få set vores film.
Nogle gange kunne vi endda finde på at købe et sæt film, men ikke få dem allesammen set så det rent faktisk var "spildt".

Efter vi har fået et mediecenter så ELSKER vi at se film! Det er fordi det er så nemt og så smart at det fungerer så godt. En lille boks sluttet til tv'et, som du skruer over på som viser information og data om din filmsamling, og som afspiller fra dit netværkslager.
Således slipper du helt for at gå hen til hylden og hente dine film og skulle læse om dem eller finde en og sætte i dvd-afspilleren.

Nu tænder vi for tv'et og slår over på vores mediecenter og læser den igennem, eller vi tager en telefon eller tablet og ser den komplette filmsamling (som opdaterer sig selv hvis der kommer nye film ind i samlingen), og kan så se trailere, beskrivelser, og alt interessant for filmen for at vi ved om vi har lyst til at se den.

Netop det at det er så nemt gør at vi bruger det langt mere, og fordelen er også at du skal ikke "lede" efter fx The Matrix, velvidende den er der et eller andet sted på hylderne. Nu kan du bare søge og den kan nemt finde den.
HVIS der så skulle komme en med en DVD så er der sat et drev til vores medieafspiller så den kan klare almindeligt input også, og vi slipper for at have en separat DVD-afspiller sat op.

Udstyr:

  • Intel NUC
  • USB DVD Drev
  • NAS (Network Attatched Storage)

Du kan dermed rippe alle dine dvd-film og ligge ind på din NAS som så er på netværket.
Din Intel NUC vil så kunne gå på netværket og læse fra din NAS, og læse dine film.
Du installerer XBMC (To be; Kodi entertainment center) på din NUC og lader den have film fra din NAS som source.
Den vil herefter selv analysere dine film og finde coverbilleder, beskrivelser, og en masse gode data fra dine film til lækker præsentation, som du så kan afspille direkte fra NUC'en til dit TV.

Hvis du så vil have filmoversigten på andre steder end dit TV installerer du app'en Yatse, som giver dig et overblik over dine film på din android mobil eller android tablet, og gør du kan starte, stoppe, spole frem/tilbage, afspille trailers, se skuespillere, og meget meget mere.

Jeg har aldrig været så vild med film som jeg er nu fordi det er så nemt og så lækkert som jeg ønsker mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst