mandag den 5. august 2013

Det interaktive CV


Det er vigtigt at væer anderledes hvis du ønsker et job - altså at stå ud af mængden.

Derfor kan et interaktivt cv gøre forskellen for dig!
Hvis dit cv vil tilpasse sin præsentation til de data som du fodrer det med, vil du ikke skulle tilpasse en masse og du vil altid få maksimum fokus på de dele som er de vigtigste.

Dette er en process jeg har arbejdet meget med, og som jeg fortsat vil arbejde mere med i et Geek CV (denne skal dog krydres med en masse storytelling og andre ting).

Det man skal fokusere på er det der er vigtigst for dig og din arbejdsgiver - altså selling points!
Så hvis du lige har gennemført en masse uddannelse og fået en bachelor i softwareudvikling, så er det dette du skal fremhæve og præsentere først.
Det vil derfor være vigtigt at skabe fokus på din uddannelse og din nye titel.

Uanset hvad vil erhvervserfaring for det meste altid slå uddannelse fordi dette er bevist og konkret viden bragt til praksis, og er derfor oftest langt mere værd.

Jeg ønsker at lave et interaktivt cv der er så intelligent så det tilpasser sig selv til de data du leverer, og fremhæver derefter det vigtigste.
Så hvis du har en certificering vil dette blive fremhævet, hvis du har en flot uddannelse vil læseren få fokus på dette, eller hvis du har en lang flot karriere vil dette blive vist.
Her vil altid kunne blive udvidet med at vise projekter tilknyttet ansættelser, kurser, certificeringer, eller hvor mange års erfaring man har.
Det er også langt nemmere at inddrage anbefalinger sådan, da det oftest vil tage langt mere plads i papirform, hvor der ikke er sådanne begrænsninger når det er web baseret.

Dette vil gøre ens jobsøgning langt mere effektiv, samt processen ved at vedligeholde ens data vil være meget nemmere da man ikke selv aktiv skal gøre noget for at ændre fokus. Derfor skal man blot opdatere sine data og sin profil, og cv'et vil vise det nødvendige.

Det gode ved et interaktivt cv er også at man ikke er begrænset som med papir.
Du kan bruge andre virkemidler, opstille ting anderledes med plads, strukturering, farver og muligheder.
Ved at det ikke er statisk som papir vil du kunne gøre læseren interesseret og få dem til at klikke videre og læse mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst