tirsdag den 27. januar 2015

Få alt i dit netværk til at snakke sammen


Jeg må indrømme at jeg er ikke ret stærk i netværk.
I øjeblikket har vi fullrate som leverandør og det kan godt give lidt udfordringer for netværket, fordi de har deres egen router som skal være den første som alt går igennem. Denne router har ikke særligt god dækning, plus har ikke porte nok til alt det jeg har brug for.

Det optimale i dette scenarie er at uanset om du sidder på dit tv, eller din mobil, eller tablet, eller bærbare så kan alle få fat i det du har delt på netværket - såsom filer fra din NAS (netværksharddisk), eller printere fx. Det giver dig nogle helt unikke arbejdsmetoder fordi du kan sidde ved din stationære i kontoret, gemme et dokument på din NAS, og så gå ind på din tablet og arbejde videre i sofaen. Eller du har mulighed for at uanset om det er på din mobil, tablet eller tv eller medie afspiller så vil du kunne få vist jeres feriebilleder nemt og overskueligt.
Din musik kan afspilles af alle enheder på netværket, nemt og effektivt.

Jeg har haft problemer med at få enhederne til at enten kunne snakke sammen og dele data og tilgå hinandens delte data, eller også at få forskellige enheder på nettet. Havde oplevet at der var nogle gange hvor jeg kunne søge efter data på Google og få en liste, men kunne ikke få vist de sider og links jeg valgte. Så søgeresultatet kunne google vise, men siderne jeg ville se og klikkede på fik bare et null response som om der ikke kom noget data igennem.

Nu har jeg endeligt fået det til at virke med min ASUS AC87U router.
Første punkt ind er min Zyxel VMG8928-B10A.
 - Port 1 --> NUC (Kablet forbindelse for hastighed og stabilitet) [Hvid]
 - Port 2 --> Synology NAS [Blå]
 - Port 3 --> Zyxel switch (Metal) [Grå]
 - Port 4 (LAN/WAN) --> ASUS AC87U router (Til dens gule port1 som hedder teaming port) [Gul]

I min ASUS AC87U er der ikke forbundet andet, men den sørger så for at give ordentlig trådløs dækning og sørge for at enheder på netværket kan snakke med alle de enheder der er sat i Zyxel routeren. Fx kan jeg via min mobil se det jeg har min NAS via deres apps. Så den kan gå via det fælles netværk til NAS'en.

I min Zyxel switch (Metal) har jeg:
- Port 1 --> Zyxel router (Kablet fra Zyxel routeren) [Grå]
- Port 2 --> Forlænger kabel der ikke længere bruges til noget. [Hvid hvor tappen er knækket af så kan ikke sidde fast ved at klikke sig fast]

Dette gør at NUC'en kan gå på nettet og kan snakke sammen med NAS'en om delte filer, min bærbare kan gå på det trådløse og lave forbindelse til et netværksdrev til at vise fotos fra NAS'en. Mobilerne kan få adgang til NAS'en via de apps Synology giver, fordi de kan få adgang igennem netværket. Jeg kan endda via min mobil få adgang til Kodi (XBMC) via Yatse (En app til at vise medier fra Kodi (XBMC)), og Kodi (XBMC) er placeret på NUC'en. Så mobilen kan gå til ASUS-routeren via det trådløse, som går til Zyxel routeren, som går via kablet forbindelse til NUC'en, som kan fortælle hvilke medier vi har på der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst