onsdag den 14. maj 2014

Udvikleren vil lave det korrekt


Det er så dejligt at have en kunde der er enig i at tingene kan ændres hvis behov og ønsker ændres, og at der tages hensyn til ens estimater.
Ofte bliver man presset på tid og pris, men ikke her, og det er virkeligt forfriskende!
At man faktisk kan estimere og at det tages seriøst, og hvis det ikke holder tidsrammen så vil man se på flere ressourcer. Ikke ensbetydende med at man ikke skal arbejde hårdt og meget for stadig at nå det, men er dejligt at der faktisk høres efter hvad man har at sige til det de ønsker og vil have lavet.
Estimater kan rykkes fordi der er tidsplaner med det projekt der skal overholdes, men ofte betyder det vi får flere folk på, og så tages der igen hensyn til at vi ikke skal tænke på om vi kan nå det ud fra et korrekt estimat og skal overestimere fordi man ved at de tager 20% af tiden så man skal estimere 20% over tiden man mener man skal bruge.


Det gør ret meget at man kan have et godt og korrekt forhold med sin kunde, de respekterer os og vores viden og udsagn, samtidigt med vi respekterer deres ønsker og design, og samtidigt kan man have en god dialog omkring hvordan ting skal se ud og virke - om det er passende og om det er noget de virkeligt vil have. Nogle gange har en umiddelbar lille rettelse stor betydning for at du skal rette meget kode for at få den til at opføre sig sådan, og det er der god debat om det virkeligt er nødvendigt.
Når man er udvikler i ASP.NET så er man glad for at man kan have en korrekt dialog med sin kunde omkring formål, og hvor vigtig den funktionalitet er, samt rækkefølge.
Fx kan vi snakke om hvad man behøver først, fordi det skal laves først, og her kan man godt snakke med dem hvor de kan forstå at der skal laves noget forarbejde, og at det vil tage noget tid før vi kan leverer noget. Sådan nogle ting der virkeligt vigtige for en systemudvikler, fordi ofte så sætter kunden nogle krav ud fra deres ønsker i troen om det "kan man bare lige", og ud fra nogle budgetter og tidsplaner, som måske ikke helt passer med virkeligheden.
Den slags ting får vi ikke, og det gør arbejdet bedre i dagligdagen når man er udvikler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst