tirsdag den 1. april 2014

Keep it simple, når du udvikler


Både i design og funktionalitet er det vigtigt at have en simpel struktur.
Samme princip jeg har baseret www.csharpudvikler.dk på, som skal være en simpel side der viser lidt mere omkring mine udvikler kompetencer, og mig som udvikler (ASP.NET udvikler).
Designet er opbygget simpelt og let forståeligt. Funktionaliteten er det samme, så vedligeholdelse er minimal og simpel. Ting bliver pakket pænt ind, så jeg ikke skal så meget udover at lade den gøre arbejdet.

Nuværende arbejder jeg sammen med en som har samme mantra, men svært ved at overholde det for sin egen kode. Kommentarer er der intet af, strukturen er en der er selvopfunden og smart (som kun han kan finde ud af, da der er ingen kommentarer, eller logik bag - udover hans egen), hans metoder er hurtige, men ikke gennemtænkte. Hvis ikke alt er lavet som det var i hans hoved fungerer det ikke, og der er ikke opsat noget der kan håndtere andet.
Fx at kalde et objekt, og en property på dette objekt, og trimme værdien - alt i et kald.
Så hvis objektet ikke er initialiseret som var logisk i hans hoved (ikke for andre), så virker det ikke og brager ned i stedet for at håndtere det ordentligt.
En lille smule fejlhåndtering bygget ind i sin kode gør ikke noget. Man forventer aldrig ens kode fejler, men hvis den gør så lav graceful degredation. Oplever selv jeg kalder funktioner og metoder fra andre udvikler som opfører sig anderledes end jeg forventede, og derfor forsøger jeg selv at oparbejde min kode omkring at andre udviklere der skal have min kode nok ikke vil synes det er intuitivt selvom jeg synes og derfor håndterer mange fejlscenarier fra start af.

Det synes jeg selv er en af mine forcer som udvikler. At jeg forbereder min kode for fejl, og er noget jeg har lært lige fra start af i min karriere. Der er ikke noget værre end når man skal lige fixe noget, og så er der et eller andet der brager ned i noget kode der er enormt rodet, laver mange redundante ting der ikke er logiske, i metoder der ikke har sigende variabler i, metode navn der minder om russisk og ingen kommentarer om hvad de forskellige dele gør og er der for. Så tænker man bare det kan en kodeabe også lave, men ikke en rigtig udvikler der tænker længere end sin egen næsetip.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst