torsdag den 2. januar 2014

Værdsæt dine ansatte! Det kan betale sig!


Igennem halvandet år har jeg været med i et større projekt som tidligere har kulsejlet og hver gang kun er blevet til en fiasko. Denne gang blev projektet gennemført, endda med stor succes! Kunden er meget tilfreds med resultatet og vi har endda kunne tilpasse undervejs som de lærte ting der var smartere. Vi har leveret og vi har leveret til tiden, lavet et system der kan udvide deres processer mange forskellige steder.
På trods af der fra start af kun blev lavet en aftale omkring 1% lønstigning de kommende år, og der var meldt sparetider ud i hele firmaet og alle afdelinger på grund af trange tider, så havde min chef alligevel set mit værd og hvad systemudvikleren Laurits West kunne præstere.



Derfor kunne han få skrabet en lille lønstigning sammen til mig, på trods af jeg ikke havde regnet med så meget udover den ene procent man var garanteret. Det var ikke meget han kunne give, men stadig nok til at jeg kunne se at han havde arbejdet for det.
Det er noget man er glad for og værdsætter fordi man ved at der faktisk flere måneder i forvejen var meldt ud der ikke ville komme nogle lønforhøjelser i år og nok kun besparelser (ikke på personale).
Derfor bliver man jo glad når ens chef så "kæmper" og arbejder for at finde noget der kan værdsætte det man laver. Det var ingen herregård, men når man vidste man kun skulle få 1% og så får noget mere så er man alligevel glad.

Efter at have snakket med en kammerat på ca. samme alder og erhverv kunne jeg se at jeg lå lidt dårligere end ham i nuværende løn, men modsat så er min pension noget bedre end hans (hvilket også gør jeg bliver hvor jeg er i dag).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst