Projektansættelse, men ikke som konsulent?

På LinkedIn møder man nogle gange nogle ret sjove opslag.
Fx. en der søgte en projektansættelse på 5 måneder, men vedkommende måtte ikke være en konsulent.
Pointen i en konsulent er vel netop at de er dyrere fordi du nemt kan komme af med dem igen fordi det er en begrænset ansættelsesperiode, og derfor skal de også have mere i timen fordi han ved ikke hvornår han får noget igen og skal derfor have en buffer.

Synes ærligt talt det var lidt sjovt, for hvem skulle så lige ville løfte den i stedet for en af de afsindigt mange faste stillinger de kunne få i stedet?
Altså han vil gerne have en der er BILLIG, og i en kort periode. Ved godt at der stadig er krisetider, men efter 5 måneder skal man så stadig ud og lede igen efter en fast stilling - så hvorfor ikke tage den fra start af?
Herovre på Sjælland virker det i hvertfald som om der noget mere efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, og dermed nemmere at finde arbejde end så mange andre steder i landet.

Nu har jeg så tilfældigvis været til samtale hos vedkommende og ved derfor der skal spares, og der skal spares MEGET! Ingen forståelse for folk, ser folk der koder som nogle nørder der er tabere man bør tale ned til, lover guld og grønne skove og samtidigt ekstremt dårlige samt meget tvivlsomme vilkår.
Hvis man bliver tilbudt job hvor halvdelen af din løn er variabel og din grundløn er dårligere end det en nyuddannet får, så afhænger resten af din løn meget af om din "chef" (der taler ned til dig) mener du opfylder de krav han sætter for dig og firmaet (som nemt kan skifte).
Han startede med at fortælle om at de altid tog til Dubai eller Paris eller lign. på firmature, og det LØD jo meget godt! Lige indtil han begyndte at trække moby dick tilbage igen fordi så var det jo der man startede med forventningen om at vi nåede firmaets mål, og hvis vi ikke gjorde så ville man trække lidt fra og lidt fra jo dårligere resultat man sidder med. Så først var det med koner/kærester, så ville de blive trukket fra, så ville i begge komme til et lidt mindre ekslusivt sted, så ville hun ikke komme med, og sådan hele vejen nedad indtil der blev en firmatur til samsø med håndmadder og en håndbajer.
Jeg kunne milevidt lugte mig frem til hvor min bonus (som er halvdelen af min løn hver måned) ville forsvinde hen, hvis "chefens" ønsker og forventninger til firmaets resultat ikke blev opfyldt.
Altså at det aldrig ville være helt godt nok, og han kunne sidde på en lille fin palmeø og nyde drinks med sin partner, og hver fredag få vasket sin fine Audi der hvor han parkerede (fortalte han selv).

Sjovt som nogle mennesker gerne vil ha og ha og ha, men ikke selv kan se hvordan de må gi for at puslespillet går op.