onsdag den 15. maj 2013

Vil du stå ud af flokken, så gør det NEMT! Nemt sælger (Ubevidst)!


Hvis du vil have succes er det ikke nok bare at lave godt software, med det rigtige formål, de rigtige værktøjer og alt som man altid har gjort.
Det skal være intelligent og gøre en masse små ting for dig.

Vi mennesker er af natur enormt dovne, og derfor vi ELSKER apps, programmer og tools der gør tingene nemme, smarte og intelligente for os.

Har du nogensinde prøvet at gå fra en bil uden centrallås til en med?
Så ved du også godt hvor irriterende det pludseligt kan være "bare" at skulle læne sig over i passagersiden af bilen og låse døren med et klik før du går ud, i stedet for at du bare låser i førerdøren og så er hele bilen låst.

Har du nogensinde prøvet at gå fra en bil med centrållås til fjernbetjent centrallås?
Så ved du hvor irriterende det er at du skal sætte nøglen i låsen og dreje, i stedet for bare at trykke på knappen og hele bilen er låst.

Har du nogensinde prøvet at gå fra en bil med almindelig radio til en bil med ratbetjent radio?
Så ved du hvor "hårdt" og "besværligt" det pludseligt er at du skal tage hånden væk fra rattet for at skifte nummer, skrue op og ned etc. i stedet for bare at flytte fingeren på rattet og gøre det.

Sådanne små ting betyder som regel ikke så meget for dig når du skal erhverve dig noget, men kan betyde ret meget for om du bliver en glad bruger som hænger ved.
Det er sådan nogle små nemme ting der skal differenciere dig fra resten af flokken når du har lavet en virkelig god kode og stykke software, hjemmeside etc. og gerne vil sikre dig en god modtagelse.

Ved at gøre det nemt for dine brugere så gør du det nemmere for dem at gøre det som de allerhelst vil - nemlig bruge dit software og applikation. Ikke spilde tiden på dobbeltklik, scrolle ekstra meget for at komme hen til det de søger, og andre trivielle opgaver.

Et godt eksempel herpå er "Husk mig" på hjemmesider, så du ikke altid skal igennem det trivielle login.
Derved kan brugeren nemmere bruge din side, og gøre det som er formålet, fremfor at spilde tiden på at logge ind.
Det kan være små ting som at hvis du forsøger at oprette dig, men allerede eksisterer så spørge om de ønsker at logge ind i stedet og selvfølgelig videreføre oplysningerne så de ikke skal indtastes igen.

Jo mere du kan få dine brugere til at gøre det som din applikation eller side handler om jo bedre, da jo bedre vil den også blive opfattet.
Det er ikke for sjov at apps er blevet sådan en enorm succes fordi folk vil have det nemt, og NEMT SÆLGER! Se på Netflix, netbank på mobilen, rejseplanen som app. Alle sammen er blevet enorme succeser som bruges enormt meget netop fordi det er nemt at komme til at gøre det du bruger softwaren til og ikke skal alt muligt for at kunne gøre det du ønsker.

Så tænk på dine brugere, og gør det så nemt for dem som muligt at gøre det de ønsker, for jo bedre vil de synes om det du har lavet (Forudsagt det du har lavet er lavet ordentligt).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst