torsdag den 1. november 2012
csharpudvikler.dk skal hjælpe med at finde forsvundne børn (Via 404-Page Not Found)
Jeg har besluttet at mine "404 File not found" sider skal hjælpe med at finde forsvundne børn.
Det var en nyhed jeg læste på version2 om et nyt innitiativ som jeg synes er rigtigt godt.
Kan dog se at antallet af amerikanske børn er meget højt hvor mine besøgende nok er mere danske eller lokale. Her kunne man godt lave noget med at tage brugerens lokation og vise børn i nærheden af denne, men uanset hvad så vil jeg gerne lade min 404 side gå til et godt formål.
Så www.csharpudvikler.dk skal hjælpe med at finde forsvundne børn.
Mange har sagt til mig at det er pjattet og ikke vil hjælpe fordi der ikke er så mange der vil finde min side, og chancen for at den besøgende vil finde min side og så samtidigt også se lige netop den person / barn som er forsvundet er forsvindende lille.
Jeg er ligeglad for om det hjælper eller ej kan jeg ikke gøre fra eller til, men hvis jeg bare er negativ så hjælper det ihvertfald ikke!
Ved at lade www.csharpudvikler.dk gøre et forsøg, gør jeg noget for det - og det er bedre end ikke at gøre noget som helst.
Hvis alle kommer med negative kommentarer om det ikke hjælper, så sker der i hvertfald ikke noget. Så hellere gøre det med det mindste håb og give det en chance, i stedet for at være negativ og give op på forhånd. For hvis bare et barn kan blive fundet ved hjælp af dette så skal det have lov at gøre et forsøg og er noget jeg gerne støtter op om!
Men som systemudvikler og webudvikler kan man ikke lade være at fokusere på detaljer.
Jeg er jo C# udvikler med speciale i .NET & Visual Studio, så kan ikke lade være at tænke man kunne lokalisere tingene. Dette kunne gøres ved at finde din lokation og levere et barn tættest muligt på.
Selvfølgelig kan man så argumentere imod at der vil være regioner der favoriseres fordi de får set flere af disse sider end andre, og dermed er der nogle der "undlades" fordi den ikke tager random fra puljen.
Hvis et område i USA fx bruger en side meget og rammer mange 404 sider og dermed ser mange flere fra det område end et andet så er det ikke "fair".
Men samtidigt kan man så sige at det forøger chancerne for at finde nogle i lokalområdet og det er jo bedre fordi det handler om at finde så mange som muligt.
Kan jeg aldrig lade være med at fokusere på, fordi jeg er så detaljeorienteret. Sådan er det jo desværre når man er systemudvikler - så ser man muligheder og forbedringer alle steder.
Du kan jo prøve at gå ind på min C# udvikler side www.csharpudvikler.dk og så tilføje "/udvikleren-har-en-fejl-her/" for at komme til min 404 side og se resultatet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kan du lide mit indlæg, har en kommentar, forslag eller andet på hjerte så skriv venligst