tirsdag den 25. december 2012

Vil du energieffektificere og spare penge?


Når man taler om at spare penge - så er der mange penge at spare i energieffektificering.
Det hele afhænger af dit budget, og hvad der er vigtigst for dig for energieffektificering er gevinstoptimering.

Det kan være nye døre, nye energirigtige vinduer, isolering, solceller og meget meget mere.

Jeg har for nyligt lavet designet om så det blev mere moderne, samt fik det opdateret til en mere moderne platform for et firma der specialiserer sig i sådanne ting.
Således er det gjort klart til man kan udvide det i fremtiden med flere muligheder.

Således kan vi lave større og mere moderne sider, der kan fange en større kundegruppe og blive bedre positioneret hos Google.

Job samtalen der scorer dig jobbet


Der er rigtigt mange ting som gør at du får jobbet ved en jobsamtale. Jeg har været til en del og har derfor en idé om hvad man kan forvente og skal gøre sig klar til. Det er helt sikkert du skal være den rette mand til jobbet, men de små ting kan gøre forskellen mellem dig og en anden jævnbyrdig kandidat. 

Inden samtalen
Du skal forberede dig omkring firmaet og hvad der er vigtigt for dem så du kan spore dig ind på dette rimeligt hurtigt. Derudover gør det heller ikke noget du søger lidt rundt på de folk du skal til samtale hos på LinkedIn og andre steder. Måske i har fælles interesser, tidligere job, kollgaer eller arbejds kultur som kan gøre i kan relatere og måske skabe lidt bånd imellem jer.
Læs gerne job opslaget igennem igen så du kan huske hvad der var vigtigt. Hvis du har taget noter hvis du ringede med spørgsmål inden du sendte jobansøgningen så læs også dem igennem.
Læs også din egen ansøgning så du kan huske hvad du lagde vægt på som vigtigt.
Gå tidligt i seng så du er frisk og klar i hovedet.

Vær præsentabel
Førstegangsindtryk er vigtige så her skal du selvfølgelig også være forberedt med pænt rent (gerne strøget) og lidt godt duftevand uden at overdrive. Hvis det er vinter så lige børst det værste sne og skidt af dine sko så de også er nogenlunde pæne.
Et godt forfriskende bad og gå alle ting igennem en ekstra gang. Husk at rense negle for bliver meget hurtigt tydeligt når I sidder ved bordet.

Starten af mødet
Giv et tilpas fast håndtryk imens du ser alle deltagere i øjnene. Det er meget vigtigt for at høre et godt førstehåndsindtryk - meget passende udtryk
Hvis du har fingre der nemt "knækker" så sørg for det sker inden du giver hånd for kan give en dårlig start.
Når du bliver spurgt om noget at drikke så bed altid mindst efter vand selv hvis du ikke bruger det blot for en sikkerheds skyld, for er ikke spor sjovt at være tør i munden til en sådan samtale.

Holdning og opførsel
Mange tror dette er ligemeget, men er noget som er vigtigt da det opfattes helt ubevidst.
Hvis du sidder med lukkede arme viser det du er lukket og ikke modtagelig, og dette vil den/dem på den anden side af bordet højest sandsynligvis ligge mærke til.
Sid gerne lidt fremadrettet for at vise interesse og du hører hvad de siger - specielt imens de fortæller omkring firmaet og arbejdspladsen.
Engang imellem når du skal fortælle må du gerne læne dig tilbage for at vise du er tryg og afslappet i situationen. Dette stiller dig også stærkere mentalt i deres øjne ved en forhandling.

Vær opmærksom på at hvis du sidder uroligt nervøst kan det vise modparten det meget hurtigt og uheldigt. Det kan være du sidder uroligt med benene, armene, klikke eller slår med kuglepennen. Pas på med det, da det kan virke meget irriterende og forstyrrende, plus vil vise modparten du er nervøs.

Hvis du har svært ved at styre dine hænder så tag gerne noter på dit papir du har taget med, for at holde dine hænder i ro.

Afslutning af samtalen
Husk på at du skal sørge for at holde firmaet op på dine forventninger.
Du skal derfor spørge hvornår du kan forvente at høre fra dem igen, jo mere præcist jo bedre. Dette viser også overfor firmaet at du er interesseret i jobbet og ønsker at høre mere snarest muligt.
Ved at notere et ca. tidspunkt (om en uge, til halvanden, eller en dato), har du også en ide om hvornår du kan høre om du skal til en samtale to eller en yderligere prøve. Hvis firmaet ikke vender tilbage, har du også en mulighed for at kunne tage kontakt til dem om der er sket nogle uforudsete ændringer der gør at de ikke har kontaktet dig som de lovede.

Det er klart at dette ikke alene kan sørge for du får jobbet, men det kan alt sammen være en hjælp på vejen. Nogle af disse ting kan hjælpe dig med at gøre et godt førstegangsindtryk som vil kunne hjælpe dig på vej.

torsdag den 20. december 2012

SEO venlig URL til ASP.NET MVC3 + MVC4


Jeg har jo haft lidt problemer med at nogle af mine links havde problemer når de kom op på serveren.
Fx har jeg en Controller som har Action metoden Index til at vise grundsiden, og stort set alle andre actions er deres egne sider.
Dette er for at opnå strukturen
/UdviklerCV/Kompetencer
/{Controller}/{Action}/

Og selv samme Action har så også mulighed for input til at give denne struktur
/UdviklerCV/Kompetencer/HTML5

/{Controller}/{Action}/{Input}

Åbenbart på grund af dette får jeg en fejl med at når jeg forsøger at linke til /UdviklerCV så bliver linket lavet med /Index på så den ser sådan her ud /UdviklerCV/Index.

Min løsning indtil videre er at selv lave mine URL'er så jeg kan sikre de passer til SEO som jeg ønsker det.

Der skal overholdes dette:
  • Slutte med "/"
  • Ingen "Index/" til sidst
  • Ingen "Index" til sidst
Derfor har jeg lavet min egen lille metode til at hjælpe med det som skal overholde disse regler.

public static string ToFriendlyURL(string urlToEncode)


{

//urlToEncode = (urlToEncode ?? "").Trim().ToLower();

StringBuilder url = new StringBuilder(urlToEncode);

//Fjern "/Index" og "Index" til sidst

if (url.ToString().ToLower().EndsWith("index/")

url.ToString().ToLower().EndsWith("index"))

{

//Check for "/index"

int indexOfText = url.ToString().ToLower().IndexOf("index/");

if (indexOfText >= 0)

url = url.Remove(indexOfText, (url.Length-indexOfText));



//Check for "index"

indexOfText = url.ToString().ToLower().IndexOf("index");

if (indexOfText >= 0)

url = url.Remove(indexOfText, (url.Length-indexOfText));



}



if (!url.ToString().EndsWith("/"))

url.Append("/");



//Replace illegal characters

url = url.Replace("C#", "CSHARP");

url = url.Replace("c#", "csharp");

url = url.Replace("#", "-");

url = url.Replace("&", "-");

url = url.Replace(".", "-"); //er "." dårligt for SEO fordi den tror det bliver extension?

url = url.Replace(" ", "-");



return url.ToString();

}
Bruges sådan her:
PersonalURLHelper.ToFriendlyURL(Url.Action("Index", "EmptyTest"))
//.PersonalURLHelper.ToFriendlyURL(Url.Action("Index", "EmptyTest") + "/InDex/");


Så nu glæder jeg mig til at se om det vil virke når det kommer på produktion også.

onsdag den 19. december 2012

HTML5 Microdata til SEO og søgemaskiner



Jeg er gået igang med at rode med Google Webmaster Tools hvor der her stod noget omkring Optimering af strukturerede data.
Efter at have set på http://schema.org/Person kunne jeg pludseligt nu se fordelen!
Det du gør er at strukturere dine data, således at google nu semantisk får beskrevet hvad dine data er.
Således kan du sikre dig at søgemaskiner forstår hvad dine data rent faktisk er.

Du kan beskrive at et felt er telefonnummer, eller at noget beskrevet er en webapplikation.

Det er for alvor noget der kan hjælpe søgemaskiner med at lade dig præsentere dine data pænere, fordi nu kan du pludseligt vise hvor mange stjerner et produkt har allerede på Google, eller andre ting.

Sådan kan du indlejre i din side at den nu ved hvad der på siden er dit brand, dit telefonnummer, navn, præsentationsnavn, og meget meget mere.

Du kan jo starte med at læse her omkring det: http://www.marcofolio.net/webdesign/html5_microdata_what_is_it_and_why_should_you_care_.html

Vokser din sides værdi (med Google Analytics)?



Hvis du har Google Analytics og kan se en masse statistikker, så har jeg jeg opdaget man også kan se $ opgivelser på den enkelte sides værdi så du kan se hvad der er vigtigst og hvad du skal arbejde imod - specielt hvis du gerne vil have flere til en speciel side eller mere værdi i en anden side.

Gå til Standart Rapportering
Under INDHOLD
Vælg Webstedsindhold > Alle sider

Helt ude til højre kan du se toppen af dit site og hvad værdi du får af dem så du ved hvad du skal arbejde med, være stolt af og arbejde hen imod.

Uddannelse er vigtigt til en systemudvikler


Det er vigtigt man vedligeholder sig selv fagligt som systemudvikler. Specielt .NET Frameworket og de applikationer der tilbydes udvides konstant fra Microsoft, så det er meget vigtigt man holder sig selv opdateret på de nyeste teknologier.
Winforms eller windows forms nye storebror og "afløser" er jo WPF (Windows Præsentation Foundation), og nu er der også kommet Windows Azure til skyen og skyudvikling.

Derfor er det også vigtigt på min side at vise hvad jeg har lavet, og gennemført.
Efter lang tid har jeg nu endeligt begyndt af få lavet min udvikler uddannelses side. Så kan folk se at hvilke kurser jeg har gennemført, uddannelser jeg har taget, samt mine certificeringer.
Her er perioder knap så vigtigt, men mere årene de er afsluttet. Derfor vises her årene, og hvis man peger på dem vises perioderne som de gælder for.
Dette er for at give et hurtigt overblik over hvornår jeg har gennemført uddannelse, og se hvilke supplerende kurser jeg har taget ved siden af, samt mine certificeringer.

På nuværende tidspunkt kan man ikke læse mine uddannelsespapirer, men inden længe vil jeg lave et ikon ved hover ude til højre der vises som man kan klikke på for at læse mine uddannelse bevis, kursus bevis, certificering bevis - hvis jeg har et.
Det samme vil gøre sig gældende for Certificeringer så man kan se jeg er certificeret : "Certified Sitecore CMS Developer".

Hvis man trykker på et kursus vil dette folde sig ud, så man kan læse mere omkring kurset, hvor det er taget og under hvilken ansættelse det hører til. Således skal man kunne se hvilke kurser der er taget samtidigt med en ansættelse, hvilke jeg selv har taget etc.http://www.csharpudvikler.dk/UdviklerCV/Kompetencer

tirsdag den 18. december 2012

Få Google Analytics til at virke med download af filer



Hvis man benytter ASP.NET MVC til at opbygge sin side, og har et link til enten en fil eller en action der returnerer en fil, så kan det blive problematisk at få Google Analytics til at virke.
Dette er fordi at når din side indlæses, så indlæses også Google Analytics. Problemet med en action eller link til en fil er at i disse tilfælde indlæses Google Analytics javascriptet ikke. Derfor får du ingen statistik på at en fil er downloadet, eller en action er udført der ikke loader en side med Google Analytics javascript på.

Dette kan løses på to måder:

1: Lave en "tak for download"-side
Hvis du laver en side du bliver henvist til for at takke for at downloade dit indhold, som kort tid efter selv starter din hentning af filen.
Ved at benytte denne løsning kan du dermed se hvor mange gange folk er kommet ind på din takke-side og se hvor mange der har fået downloadet din fil.

2: Sende et event til Google Analytics om at noget er sket
Hvis man er mere interesseret i at "blot" lave siden som den var tiltænkt, og få det analyseret og få statistik igennem Google Analytics, så skal man bare sørge for at informere Google Analytics om at nu har en bruger klikket på et link der udløser noget statistik som den skal vide noget om.
Dette gøres ved at du bruger en funktion fra Google Analytics javascriptet der fortæller din Google Analytics konto at nu har din bruger udført denne event som du har sat op i Google Analytics kontrolpanelet.

Du kan se mere om det her: http://www.udvikleren.dk/forum/39292/statistik-paa-download-paa-action-i-mvc/

fredag den 14. december 2012

Kreativ jobsøgning (ansøgning)



Som et kreativt geni ligger det som mit lod at jeg skal blive ved at få ideer - og det gør jeg også.
Jobbene hænger ikke på træerne og er krise tider, så man skal anstrenge sig for at få et job - og dette jeg vil hjælpe med.

Jeg har altid fået ros for mit CV og ansøgninger fordi jeg har været kreativ og struktureret omkring det. Så jeg vil dele lidt erfaringer med jer om hvad jeg gør for at gøre mig bemærket som i måske vil kunne bruge.

JEG VIL TAGE UDGANGSPUNKT I MIT EGET FAG SYSTEMUDVIKLING TIL ANSØGNINGEN

1.Analyse fasen
Man skal altid starte med at analysere - som hvis du skal udvikle noget. Du skal have så mange detaljer og informationer du kan, for at vide hvordan du bedst udvikler din ansøgning.

Så gør dig klar på jobopslaget og læs det grundigt igennem! Du skal virkelig forstå hvad der forventes af dig.

Derfor research omkring virksomheden, afdelingen du skal være i hos firmaet, den kontaktperson der står.
Brug alle virkemidler - Facebook, LinkedIn, Google (både Web og billedsøgning -ja billeder siger også noget om en person) så du får en ide om hvad du skal forberede dig til.
Hvis du ikke kan læse hvad personen hedder der skal gennemlæse din ansøgning (hvis du fx. skal indskrive i en CV bank eller sende til job@firma.com), så ring gerne til firmaet og hør om du kan få oplyst noget mere omkring processen - så du ved hvem der vil gennemlæse din ansøgning - og om det er den som du kan kontakte angående stillingen. Vigtigt at vide om det er en anden end den der skal ansætte dig i sidste ende.

Nu er tiden så kommet til at formulere nogle korte spørgsmål - det kan være omkring alt indenfor virksomheden eller jobbet.
Hvis der står flere teknologier, hvilke er så de mest vigtige (eventuelt hvis du ikke bestrider alle kompetencer). Bruger de SCRUM? Vandfaldsmodellen? Hvis der står ASP.NET er det så ASP.NET Webforms eller ASP.NET MVC? Skal det være i .NET? .NET 2.0 eller .NET 3.5? Der er stor forskel på hvordan du udvikler i det også med eller uden LINQ og meget andet fx.
Derudover skal du også sikre dig du ved hvem der skal modtage din ansøgning, og gerne noget omkring personen.

Disse skal hjælpe dig i din analyse - for du skal først afklare om det er noget for dig. Altså om stillingen er interessant i forhold til det du ønsker? Den anden del den skal hjælpe dig med er at skabe dialog og skabe et minde om et billede af dig.
Hvis du blot sender en email med din ansøgning uden noget videre er der ikke noget specielt mindeværdigt i dig.

Derfor skal du skabe en mindeværdig kommunikation således den der skal modtage din ansøgning kan huske dig fremfor de andre.
Så tag din telefon og liste med spørgsmål til firmaet, og jobbet og ring kontaktpersonen op.
Det vigtige i dette er at du skaber en relation (tynd men den er der) til denne person hvis du kan skabe en bæredygtigt minde igennem jeres samtale.
Hvis du er heldig så spørger personen i den anden ende tilbage at man gerne vil vide noget omkring dig - så vær klar med en kort, men god præsentation. Hvis personen i den anden ende siger du gerne må sende en, og du kan se at stillingen er noget for dig - så kvitter med at du straks vil sende en, og så lav din ansøgning samme dag for at vise din iver og dedikation. Ja det er små ting, men de virker.

Nu har du skabt et bånd eller relation til personen der vil læse din ansøgning så de vil kunne huske dig.

2. Header
Hvis du gerne vil gøre din ansøgning formel og professionel - så kan du sætte dato og skrive ansøgning samt stilling, sammen med "Att.", som er hvem ansøgningen henvender sig til. Ved at skrive dato, kan læseren også hurtigt se at du har sendt den tidligt i forløbet fordi du virkelig er interesseret i jobbet, plus vedkommende ligger mærke til at datoen er den samme som den der beskriver hvornår du ringede så er der chance for ekstra plus point.

3. Introduktion i ansøgningen
Du skabte relationen i telefonen, men derfor er det ikke sikkert personen kan huske dit navn.
Derfor er det vigtigt du selv minder dem om, du er vedkommende der selv tog kontakt og var seriøs og interesseret i stillingen.
Hvis du starter din ansøgning med at nævne dette laver du dermed en reference til det mindre og relation du helst skulle have skabt i telefonen - og dette gør at alt læst herefter vil have en relation til jeres samtale.
Således at hvis det går godt i telefonen vil de læse din ansøgning med et positivt spin fra mindet i telefonen.

Jeg personligt starter ofte med at henvise til deres opslag, fordi de kan have mere end en stilling slået op. Der må absolut ikke herske nogen tvivl om hvad du søger for ellers kan du blive sorteret fra på et forkert grundlag.

Du kan starte med:

Kære <NAVN>

I det jeg henviser til vores samtale d. <DATO>, samt jeres jobopslag på IT-Jobbank (1), vil jeg hermed søge den opslåede stilling som "<STILLINGSBETEGNELSE>".

(1) er en fodnote med et link til opslaget.

Således sørger du for at den du snakkede med husker du er den systemudvikler han snakkede med i telefonen. Det skal gerne give dig lidt ekstra.

4. Præsentationen betyder noget
En ting er at du har noget godt indhold og en killer ansøgning, men det er vigtigt du sørger for at personen der skal gennemlæse den har viljen og interessen i at læse den.
Hvis din er nummer 78 han skal gennemlæse, så kan det godt være det er en lidt demotiveret mand der kæmper sig igennem den, så her skal du gøre noget ekstra for at give denne person ny iver, gejst og interesse i at læse din ansøgning.
Hvis du ser lidt på farver, opsætning, fonts, og en lille smule grafiske virkemidler så gør det altså enormt meget for en ansøgning.
Bare så lidt som at du har en lille smule farve og måske et stilrent farvetema med 2-3 gennemgående farver gør det meget mere spændende at se på, samt skaber langt mere interesse for din ansøgning.
Så er det et godt virkemiddel at din ansøgning fra første øjekast siger "wow det er en dedikeret person".
Så sørg for at opstillingen og afsnittene er pæne, du bruger forskellige fonts til at fremhæve dine budskaber, og salgs-/virkemidler.

5. Farver
Husk at farver er gode. De gør ting mere livlige og spændende. Ikke gør det for meget, men bare en lille smile hist og her for at give lidt mere spræl, læsbarhed og gøre det interessant steder man skal have fokus.
Husk også at hvis du har farver på dit CV så brug samme til din ansøgning også.
Stil og farvetema skal matche for at det virker ensartet og professionelt.

6. Afslutning
Altid henvis til dine medsendte dokumenter såsom dit CV, anbefalinger, uddannelsespapirer etc.
Derudover er det vigtigt at holde en åben slutning. Dette vil sige du ligger op til videre dialog imellem jer - ved at sige du gerne vil besvare spørgsmål, glæder dig til at høre fra dem, og at du håber på et fremtidigt samarbejde.


Jeg håber, at min ansøgning kan blive udgangspunktet for en personlig samtale, hvor jeg
gerne uddyber mit cv, kvalifikationer og besvare andre spørgsmål der kunne være herom,
samt nærmere begrunder min henvendelse til Dem.


Med venlig hilsen
Mob. XX XX XX XX
7. Footer
Jeg har jo en hjemmeside der viser alle mine data som ikke kan være i mit udvikler CV.
Denne er lavet for at hvis man finder min ansøgning interessant, samt mit CV og vil se og læse mere så er dette muligheden. En ansøgning må helst ikke fylde mere end en enkelt side, så det kan være svært at fortælle alle detaljer om ens professionelle profil, kompetencer samt personlige sider.
Derfor har jeg lavet en footer der linker til denne for at skabe fokus på denne mulighed.

Hvis du selv har noget interessant der hjælper til at gøre dig interessant er dette et godt sted.
"Systemudvikleren med drive og brændende passion til din virksomhed" kunne være en mulighed.
"MCTS Microsoft udvikler klar til at skabe forretningsværdi"
"- Laurits West, Sitecore Certificeret, passioneret udvikler"

Det er blot om at være kreativ!

8. Mailen
Det er her igen vigtigt at være professionel og præsentabel - selv over mail.
Henvis igen til du nød jeres samtale, og derfor sender din ansøgning til stillingen "<STILLINGSBETEGNELSE>" og du glæder dig til at høre nærmere fra dem.

9. Den kreative anderledes online ansøgning?
Nu er jeg netop selv webudvikler, med en brændende passion for softwareudvikling.
Jeg har overvejet at lave en ansøgning der skulle være online - da her ikke er den begrænsning som en offline PDF ansøgning har af begrænsninger - fx størrelse, form, format.

Du kan:
 - få ting til at være interactive
 - vise en masse opdateret data (som vedligeholder sig selv)
 - udnytte den fulde skærmstørrelse (ikke begrænset af A4 størrelse).
 - henvise og indhente det de synes er interessant (et klik viser interesse og derfor gør det ikke noget at udvide ansøgningen for de valgte det selv).

Jeg har selv overvejet at sende mit offline PDF CV sammen med sådan et - så de kan se min ansøgning sammen med det online hvis de ønsker.
Dette skal ikke alene virke tillokkende på dem ved at sprænge grænserne for en "normal" PDF ansøgning, men også for at vise jeg er ikke som de andre.
Du kan automatisk vise hvor mange års erfaring du har, lave et LinkedIn embedding til at de kan læse denne, min alder, lysavis med projekter og succeser, interaktiv timeline for at vise min karriere og uddannelse.
Dette vil vise jeg er en anderledes webudvikler der vil noget andet - end "bare" være som de andre. Jeg er visionær og kreativ og ser masser af muligheder i alting.

Selvfølgelig skal der laves den samme ansøgning som ellers med tekst etc, men det vigtige er at du har flere muligheder for mere.
Fx hvis du i højre side laver en boks der viser dine standart informationer fra start af (alder, års erfaring, liste over top 5 kompetencer, top 5 personlige egenskaber etc), og så lave links i din ansøgning.
Disse links vil derefter fylde data i dit vindue ude i siden.
Vil lidt kombinere dit CV med din ansøgning - således at hvis du nævner et firma navn eller ansættelse, vil dette blive til et link som viser en liste over dine ansættelser ude i siden, og kan være det samme med dine anbefalinger, uddannelsespapirer og meget andet.
Mulighederne er ubegrænsede.

Hvis fx. jeg skal studere videre havde jeg tænkt mig at gøre dette ved et større firma jeg kunne have et studie job hos ved siden af, som fx. Microsoft.

Det er bare om at være kreativ!

Finlandsk politi beslaglægger 9 årig piges computer



Er det ikke vildt at en 9 årig pige får beslaglagt sin computer.

Hun havde først downloadet en sang på The Pirate Bay, hvilket helt klart er forkert.
Efterfølgende køber de så sangen, så faktisk har dette muligvis endda lært hende at det bedre kan betale sig at købe sangene - både kvalitet og konsekvenser.
På trods af dette så vælger de et helt år efter at beslaglægge hendes computer.

Kunne forstå hvis hun havde downloadet 100 vis af sange ulovligt, delt dem og så aldrig havde købt så meget som en af dem, men dette er jo helt absurd at hun får den beslaglagt et år efter fejlen på trods af hun har købt sangen.

De ville have 600 Euro i forlig for at have downloadet en sang hvilket svarer til 4500?!
Hun købte sangen så i har ikke mistet noget, og så vil i faktisk have 4500 kr. for det skal være hende en lærestreg?
De burde skamme sig og stoppe med at være nogle bestialske gribbe! I forvejen koster musikken nu mere end de gjorde dengang man havde CD'er, men de fortsætter med at ville have mere og mere. Det er SÅ absurd som de ter sig.
Kilde: http://newz.dk/politi-beslaglaegger-9-aarigs-computer-i-finland

Købeloven - påstande og sandheden!



Det er ikke nemt altid at holde styr på købeloven med hvad er krav og ikke krav.
Som man siger "en fjer bliver nemt til syv høns", og det samme gør sig gældende med købeloven - netop fordi den er så svær at gennemskue og forstå.
Faktisk er den ikke specielt svær at forstå, men desværre er der ret mange der ikke forstår den.

Derfor kommer der utroligt mange påstande om købeloven og myter omkring købeloven så folk de hører noget og tror en masse. Jeg har selv indtil for nyligt været en af dem, men heldigvis har man da lov at blive klogere på købeloven.

Læs mere om købenloven og hvad folk fejlagtigt tror: http://taenk.dk/gode-r%C3%A5d/25-forkerte-p%C3%A5stande-om-k%C3%B8beloven#taenk_fejl1

torsdag den 13. december 2012

Din kommende C#.NET systemudvikler / webudvikler?



Du har behov for en C#.NET udvikler som er dygtig og dedikeret. Han skal ikke være grøn og gerne være en smule velbevandret.
Se derfor nærmere på C#.NET systemudvikleren Laurits Westwww.csharpudvikler.dk hvor det er muligt at læse omkring hans profil - professionelt, personligt og udvikler, men også hans CV indebærende kompetencer, uddannelse og kurser, og selvfølgelig også et CV der kan downloades.

Det specielle i udvikler siden www.csharpudvikler.dk er at den skiller sig ud ved at vedligeholde sig selv, samt gøre data meget mere interessante for dig der har behov for mig som udvikler.
Der vises også alle mine data i andre formater - se Online CV - for at gøre mit cv langt mere interessant og bruge alle mine data til at gøre det overskueligt og interessant præsentabelt for dig som besøgende.
Derved beregnes alle mine data som automatisk opdateres og vedligeholdes af sig selv, i et online cv der ændrer sig som min karriere udvikler sig og mine data ændres.

Dette er min måde at vise mit engagement, samt systemudvikler kompetencer at jeg faktisk kan de ting jeg påstår - med intelligente løsninger der vedligeholder sig selv og ændrer udseende og mål publikum alt efter formål (hvis jeg bliver jobsøgende bliver min side langt mere aggresiv imod at jeg skal fanges og opsøges af dem der mangler C#.NET systemudviklere / ASP.NET webudviklere.

Jeg er typen der elsker intelligente løsninger, der letter arbejdsgange, og som effektificerer. Jeg brænder for softwareudvikling, også derfor jeg bruger meget af min fritid på det fordi jeg simpelthen bare elsker det og synes det er sjovt. Udfordringer er også noget jeg kan li, således udfordrer jeg mig selv teknologisk, men også forretningsmæssigt (hvad der er muligt).
Min mor var kunstner, og har arvet hendes kreative side. Derfor ser jeg muligheder i alting i min hverdag og har altid et hav af ideer til alt muligt.
Fx har jeg i flere år tænkt på noget lignende som eKvittering, men aldrig gået videre med det fordi jeg simpelthen ikke vidste hvad det krævede, eller havde tid/overskud til at kaste mig ud i projektet uden et fast arbejde og stabil inkomst.


Der er flere ideer jeg har i støbeskeen til services der skal komme i luften, men det kræver tid og planlægning - så det kommer langsomt lidt efter lidt.

Fordi jeg elsker at lære nye effektive metoder til at gøre tingene smartere har jeg selvfølgelig også kastet mig over en helt masse HTML5, og CSS3 features for at lære disse, samt gøre min udvikling nemmere og mere effektiv. Se masser af disse eksempler på www.csharpudvikler.dk.

Generelt kan du også læse meget mere om systemudvikleren Laurits West, på www.csharpudvikler.dk - både personligt og fagligt. Så se nærmere på uddannelse, udvikler kompetencer, certificeringer og meget andet derpå og kontakt mig gerne hvis jeg er den profil du mangler.

onsdag den 12. december 2012

C# (.NET) udvikler til din virksomhed NU?



Søger du en dygtig C# udvikler til din virksomhed?

Jeg er både teknisk velfunderet, samt et kreativt hoved til forretningsudvikling.
Se gerne mere på mit udvikler CV - som både er i online version og mit offline PDF udvikler CV.
 - læs gerne mere omkring min uddannelse (inkl. kurser, konferencer, og certificeringer)
 - læs omkring min erhvervserfaring og ansættelser (inkl. anbefalinger)
 - læs hvilke kompetencer jeg har erfaring med (her kan ses hvor min erfaring kommer fra, samt vedligeholder sig selv).

OBS. Mit offline PDF CV er ikke garanteret opdateret, men under de forskellige ovenstående kategorier på min side, vedligeholder min side selv erfaring for kompetencer. Derfor kan det være en god ide at læse dette for mere præcise tal for min erfaring indenfor kompetencer.

I har her muligheden for at få en meget dygtig C#.NET udvikler, med god erfaring indenfor flere forskellige grene og områder af softwareudvikling. Dette er både backendudvikling, men også frontend udvikling.

Som person er jeg meget energisk og nysgerrig - så jeg arbejder ofte privat med nyeste frameworks og standarter for at prøve dem af, samt lære mere effektive måder at udvikle på.

Et eksempel herpå var at så snart Visual Studio 2012 blev frigivet begyndte jeg at arbejde med den sammen med .NET 4.5, som også gav nogle udfordringer. Dette var omkring JSON actions der ikke virkede i MVC4 sammen med jQuery, men så snart jeg flyttede alt kode til MVC3 så virkede det.

Fordi jeg er meget teknologi interesseret / fascineret var jeg også en frontfigur for HTML5 / CSS3 under min ansættelse i Capgemini. Efter en konference kom jeg tilbage med et stort behov for at vidensdele.
Her holdte jeg et indlæg for Innovation Lab som blev enormt godt modtaget, og spredte budskabet om HTML5 enormt hurtigt. På grund af denne succes blev jeg herefter bedt om at holde et indlæg på vores Unit meeting for alle i vores afdeling omkring det nye og effektive i HTML5 og CSS3.
Herefter blev jeg internt kendt som "Mister HTML5", og alle spørgsmål vedrørende HTML5 / CSS3 blev henvist til mig.

Min rolle har hovedsageligt altid bestået som software konsulent, med en stor del kundekontakt omkring projekter og vedligeholdelse af systemer, applikationer og programmer.

Tag et kig på min side www.csharpudvikler.dk og læs meget mere om min profil, hvordan jeg er privat, på arbejde, og som udvikler. Se her også mit systemudvikler CV, min uddannelse, erhvervserfaring, kurser, certificeringer, og en lang række kompetencer jeg bestrider.
Se samtidigt også mine anbefalinger fra de steder jeg har været ansat tidligere, samt mine kollegaers kommentarer på LinkedIn.

Hvis jeg er profilen I søger, så skriv gerne til mig.
Her har i mulighed for at sende mig et stillingsopslag sammen med en besked for vi kan tage den videre dialog. I tilfælde af jeg er ansat (og glad for firmaet) andetsteds, er det muligt at lave et abonnement - således du vil blive notificeret på det tidspunkt jeg bliver arbejdssøgende - så I kan sikre jer en stærk profil.

Jeg glæder mig til at høre fra jer!

Med venlig hilsen
Laurits West

tirsdag den 11. december 2012

Samsung Galaxy S3 får Premium Suite (Android 4.1.2)


Hvor er jeg dog glad for at jeg købte den Samsung Galaxy S3.
Nu får Samsung Galaxy S3 Android 4.1.2
Er virkelig overvældet over hvor meget service man får fra Samsung af, med penge tilbage, gratis reperation, software opdatering på software opdatering og opgradering af telefonen i helhed.

Forrige opdatering til Jelly Bean var jo ikke helt en succesoplevelse for mig må jeg sige, men derfor er jeg stadig glad for Samsung forsøger at effektificere telefonen og gøre den smartere.
Har haft telefonen i et halvt år nu og den føles stadig rimelig kvik (på trods af Android 4.1 Jelly Bean opdateringen), og at der så kommer mere er dejligt. Min gamle HTC Desire Z var sløv meget hurtigt efter jeg fik den, plus deres opdateringer var minimale og med ingen reele større forskelle der kunne mærkes.

Havde håbet på lidt flere forbedringer af selve grund systemet android, men i det hele taget er det bare rart man ved at der gøres noget for at forbedre brugeroplevelsen / user experience.

Jeg er jo også ved at optimere min egen udvikler cv side så den tilpasses til mobile devices og her bruger jeg selv min Samsung Galaxy S3 til at teste med.

Læs mere her: http://newz.dk/samsung-kommer-med-premium-suite-opdatering-til-galaxy-s3

torsdag den 6. december 2012

Mere sikre biler med gennemsigtige biler (fjerne blinde vinkler)

Jeg læste netop denne nyhed omkring optisk camouflage i biler kunne bruges til at gøre dem mere sikre.
http://newz.dk/optisk-camouflageteknologi-skal-goere-biler-mere-sikre



Det lyder jo enormt smart, MEN jeg ville måske også synes det ville være lidt mærkeligt.
Og hvordan sikrer man at lyset ikke skaber problemer for andre billister?
Hvis man kan se igennem den bagerste stolpe, men dem bag den ikke kan se det - kan det skabe problemer med at man kan lure på hende den lækre cyklist uden hun kan se det, men man mister fokus fra vejen.

Det er en smule skræmmende hvis vi er kommet til det sted allerede nu omkring 2012 at det er muligheder der overvejes, for hold da op hvad byder fremtiden så ikke på.
Og jeg som synes at smartphone udvikling er en hurdle sammen med cloud udvikling.

onsdag den 5. december 2012

Sticky footer (til udviklersiden) der bliver i bunden af siden


Jeg ville gerne lave en lækker footer der kunne blive i bunden af systemudvikler cv siden altid.
Dette skulle være så nemt og flot. Så jeg ville have en flot der blev i bunden (og ikke midt på siden) når der ikke var så meget indhold, og blev skubbet længere ned på min systemudvikler side når indholdet var der til at flytte det.

Jeg startede med at Google og fandt en løsning.
Den blev prøvet af, men den virkede ikke på min udvikler side. Så fandt jeg endnu en løsning, og virkede heller ikke.
Da jeg havde lavet 4-5 forskellige løsninger måtte jeg søge hjælp, for det her kunne jo ende med at tage lang tid. Jeg gik på www.udvikleren.dk fordi her sidder en masse kloge mennesker.
Dette kan læses her: http://www.udvikleren.dk/forum/39201/footer-problem/

Her lavede jeg en jsfiddle der kunne hjælpe på problemet, og det tog da også sin tid. Flere var inde på det kunne lade sig gøre sådan og sådan, men hvert forsøg virkede ikke.
Til sidst var der en der fik det til at virke, og viste sig jeg selv havde været skyld i det.
"Så med mine klasser inde over så virker det stadig, og grunden til det ikke virkede før var at push lå ikke udenfor content, men som det sidste element i content."

Så det blev rettet til så det virkede: http://jsfiddle.net/ewL4u/24/
og derefter rettede jeg til så den virkede med lidt margin til min footer så mit content ikke står lige præcis op og ned af min footer.
Dette resulterede i: http://jsfiddle.net/ewL4u/28/ hvor der er mellemrum i mellem content og footeren.

Det kan alt sammen takkes for, til http://ryanfait.com/sticky-footer/ som afhjalp problemet så det virkede.

Se løsningen på www.csharpudvikler.dk

Følelsen af succes ved udvikling

Hvor er det dog en dejlig følelse når man får ting gjort, til at virke og være endnu mere smarte.
Igår lavede jeg en masse mindre rettelser til C# udvikler.dk (www.csharpudvikler.dk), som bare overall gør min side mere lækker og professionel.
Fx. fik jeg rettet min footer så den altid er i bunden af siden, og så den altid passer til.
Fik rettet på detaljesiden for kompetencer, så mit piechart altid ser rigtigt ud og passer bedre til sidens størrelse. Desuden så blev linket "Tilbage til kompetence oversigten" rettet så man kommer tilbage til den kompetence man netop har set på, så man ikke skal scrolle for meget.
Fik tilføjet lidt flere kompetencer, og tilføjet erfaring til dem også.
Fik ændret lidt i billeder, så jeg bruger lokale billeder, der er komprimerede og optimerede til web for at få hurtigere levering af sider.
Fik rettet lidt i mine infobokse under firma-ansættelserne - så teksten for hvorfor jeg ikke er der længere nu er lidt pænere.

Jeg prøvede faktisk også at lave en ny controller i håbet om jeg kunne komme udenom /Index i http://www.csharpudvikler.dk/UdviklerCV/Index, men det virkede desværre ikke helt. Så det kan jeg ikke rigtigt ændre ved ser det ud til.

Der er dog stadig lidt småfejl som jeg fik indført igår.
Det ser ud til flere af dem gør sig gældende i andre browsere end Firefox.
Fx. på Udvikler CV (Oversigt) fik jeg tilføjet et billede to gange ved en fejl.
Min side har også en fejl med bredden et sted, for jeg kan se at nu på min mobil står topmenuen forkert, og der er en fejl på kompetence siden - fordi de ikke står på række som de bør.
Der skal tilføjes min-width igen til den center boks der viser 90%.
firma-siden skal jeg også have rettet div'en med klassen .wrapper til ikke at bruge min-height på 100px for det gør der kommer en fejl med footeren.
Under kompetencer ser det ud som om at IE får en fejl med fx SCRUM og det link der er lavet rundt om.
Som om den laver det to gange, efter jeg har tilføjet en title til det element.
Så der er først et a-tag med en masse div'er i - den som laver bookmark teksten, og efter denne kommer selvsamme a-tag uden title med SCRUM teksten i selvom denne også er præcis samme element indeni den anden a-tag.

tirsdag den 4. december 2012

GRATIS HTML5 / CSS3 / Javascript kursus og eksamen fra Microsoft


Fordi Windows 8 kommer ud er der meget fokus på Metro apps (som så ikke skal hedde Metro alligevel).
Disse skal bygges i HTML5, CSS3, og Javascript (sjovt nok) så det er meget vigtigt for Microsoft at få nogle certificerede folk derude der kan det, og som kan hjælpe med at bygge Apps til hele denne nye platform. Det er klart at dette er startskudet fra Microsoft på et væld af nye tiltag som skal hjælpe dem med at integrere alle deres løsninger sammen og potentielt bliver enormt effektivt!
Jeg tror helt sikkert det bliver en stor sejr for dem (over tid)!

Så nu kan man i en begrænset periode (eller så længe lager haves - selvom det er noget online) så kan man GRATIS tage kurset, og gennemføre eksamenen som vil give dig en certificering der hedder 70-480

Kilde: http://www.microsoft.com/learning/en/us/offers/html5.aspx

Lad dine succeshistorier brande dig


Jeg var for nyligt på et kursus omkring personlig branding, som var enormt godt.
Igennem lang tid har jeg haft svært ved at finde ud af hvordan jeg kunne brande mig selv, og hvad der var vigtigt og hvad der ikke er vigtigt.
Mit problem er at skære ind til benet og få det essentielle frem.
Jeg kan så meget, og som udvikler skal man kunne meget - men hvad er rent faktisk vigtigt?

Igår fik jeg en åbenbaring.
Jeg vil meget gerne fortælle omkring nogle succeser jeg har haft, fordi jeg føler de siger meget i forhold til hvad man får ved at ansætte mig. Det er disse historier der kan "sælge mig" meget mere, og vise hvilke ting jeg kan levere og hvad jeg kan opnå af mål, og var personlige og professionelle succeser.

Det kan nogen gange være svært at finde ud af hvordan får man dette fortalt i et CV (eller udvikler CV side som min www.csharpudvikler.dk jo egentligt er). Efter jeg fik et væld af ideer igår, kunne jeg pludseligt se lyset.
Jeg skulle bruge det som succeshistorier som ville kunne være punkter i min tidslinie, som var interessante at fremhæve og som læseren så kan læse mere om hvis de ønsker.

Oveni dette fik jeg øjnenene op for vigtigheden af dine data.
Hvis man har data (selvom de er lidt), så kan de rebrandes og fremhæves så det pludseligt bliver interessant.
Ved at du selv fremhæver dem som noget stort, og giver dem et fint navn - så tager andre også imod dem som det.
Så det gav mig et godt klart billede af jeg måske ikke behøver at fokusere på at brande alt eller det jeg er bedst til, men lige så meget de ting jeg gerne vil være bedst til eller helst vil arbejde med.
Sådan kan jeg selv bestemme min datastrøm om hvad der skal have fokus og samme vil brugeren jo tage imod det.

Således du kan sælge dig selv i en retning du gerne selv vil arbejde med i fremtiden og dermed arbejde dig selv hen imod denne side, fordi du derved brander dig selv hen imod dette mål.

Længere levetid til Flashram (fx SSD Diske)


Der er godt nyt forrude!
De steder der bruges flashram har fordelen af vildt hurtige søgetider og svartider, men levetiden er begrænset på grund af "slid".
Dette kan der nu være en løsning på. Nemlig at varme dem kortvarigt til 800grader celcius.
For at sikre dine SSD - diske og andet kan blive ved med at holde og bruge dette til noget, vil man nu indbygge varme moduler der under opladning engang imellem vil gøre dette for at sikre dine flashram virker længere.
Heller ikke fordi man selv har så tit at man varmer sit kabinet op til 800 grader for at ens SSD disk virker igen - for så er der intet andet der virker mere.


Kilde: http://newz.dk/ny-teknologi-kan-oege-levetiden-for-flashram-enormt

Opgraderet Samsung Galaxy S3 (ny version I9305)



I September kom der efter sigende en ny udgave af den populære Samsung Galaxy S3 kaldet I9305 fremfor I9300 som den første hed der kom i maj måned.
Hvis man sammenligner de to telefoner på GSMArena.com så vil man se følgende: http://www.gsmarena.com/compare.php3?idPhone1=5001&idPhone2=4238

Den bliver her født med Android 4.1 Jelly Bean, som efter tallene skulle gøre den bruger lidt mere strøm. Ellers ser det ikke ud til der er mange forskelle, så dette er blot en udgave der standart kommer med Android 4.1 Jelly Bean.

Kilde: http://www.gsmarena.com/compare.php3?idPhone1=5001&idPhone2=4238

Samsung Galaxy S4 (S IV) tidligt i 2013


Noget tyder på at den nye Samsung Galaxy S4 / Samsung Galaxy S IV vil komme i starten af 2013 - nærmere specifikt i April 2013. Det er jo gode nyheder! Det er dog endnu kun et rygte, men vi glæder os!
Hos Samsung går den under navnet "Project J", som vil blive lanceret ved et stort event i April.
Specs vil være:
5" 1080p skærm (altså lidt større end Samsung Galaxy S3) og sikret FullHD
Quad Core CPU
Et par (2 mon?) gigabyte ram
13MP kamera

Bliver spændende at se hvad den kan diske op med.

Kilde: http://newz.dk/rygte-galaxy-s-iv-kommer-i-april-2013-med-billigere-galaxy-note-og-ny-tablet

Google som total operatør?


Læste: http://newz.dk/google-bliver-maaske-snart-ogsaa-teleselskab

Nu har de services, fiber, android til mobiler og smartphones (plus alle mulige andre devices), og deres egne smartphones også og vil således nu også til at være tele udbyder.
Inden længe kan de levere alt du ønsker.
Mobil, internet, tv, jeg skal gi dig.

Altså de har jo Google TV, Fiber, Android, Mobiler, Search Engine, Social Networking (det er faktisk ikke social networking, men Facebook ser dem som en konkurrent i deres felt), alle deres online services med Google Docs, og lign. Så har de blogging som jeg sidder på, analytics, og tools til hjælp - fx har jeg brugt deres chart tool til min side www.csharpudvikler.dk under kompetencer og detaljer for den enkelte kompetence (fx C# .NET).

Hvis de nu også skal være teleoperatør så får de en masse services online, og begynder meget mere at blive hardware og serviceleverandør i anden forstand end online.
Så inden længe kan du få Google mail, Google docs, Google maps, Google selvkørende biler, Google Cloud, Google tablet, Android Smartphone på Google Nexus hardware, sammen med Google tele abonnement, og en gang Google Fiber til at drive dit Google TV.
Ville ikke undre mig hvis de også kom med en spillekonsol inden længe.
De er jo også ved at udvikle nogle briller der skal informere dig mens du går rundt, så ja der er mange muligheder for giganten der vokser.

mandag den 3. december 2012

Skabe dit eget brand på nettet (profil)


Jeg har jo selv været på et branding kursus som hed Find dine hestekræfter som var rigtigt godt.
Gav mig overblik over hvad og hvordan jeg skulle fokusere på for at skabe det rette billede af mig selv ud af til.
Så man kan godt sige jeg brander mig selv personligt online, og hvis man ser på min C# udvikler side www.csharpudvikler.dk så kan man også se jeg bruger dette som branding. Det er jo en åbenlys mulighed hvor man kan berette sin historie som man ønsker, fokusere på det du finger vigtigt, og fremhæve hvad du måske gerne vil arbejde mere med senere i din karriere og derved fremme de muligheder.

Noget jeg overvejer med min side www.csharpudvikler.dk er også at lave en goal-list - en såkaldt målliste. Det skal være en liste som alle vil kunne se over de mål jeg vil have for mig selv som langsomt skal udfyldes for at jeg er tilfreds med det jeg har opnået.
Så kan man sætte nogle deadlines på for hvornår de skal være opnået for at motivere sig selv også og sikre fremdrigt imod det mål.

Men generelt er det vigtigt du er bevidst om dig selv - dine styrker og svagheder og hvad dit budskab skal være. Hvad vil du fortælle andre om? Hvad er vigtigt for dig?
Jeg havde stort problem med at finde ud af hvilke ting jeg skulle fokusere på for jeg kan så meget (skal man kunne som C# .NET systemudvikler), og hvad skulle jeg fortælle om.
Pludseligt faldt tiøren og jeg forstod det der er vigtigt er hvad JEG vil gerne arbejde hen imod - hvad er godt for det budskab jeg vil meddele andre?
Det skal alt sammen hjælpe med at skubbe i samme retning og så må jeg udplukke de ting der hjælper mig derhen, og så skifte hvis målet ændrer sig eller skifter undervejs.

Er glad for det er noget jeg har lært om, for er virkelig vigtigt for mig nu. Det er vigtigt både for mig personligt, men også karrieremæssigt senere hen.

Kilde: http://www.it-jobbank.dk/cmsij/Min-Karriere/tips-til-din-karriere/andre-karrieretips/Brander-du-dig-selv-paa-nettet.cfm?cid=mailing_b2c_newsletter_112012_brander-du-dig-selv-paa-nettet

Dine data er guld værd! Ellers overvej branding


Jeg har nu set lyset!

Dine data er guld værd! Du skal huske at tænke ligesom Google at det kan sælges og brandes.
Jeg har været på et kursus der hed "find dine hestekræfter" som var virkelig godt, og viste mig meget om præsentation og mig selv og hvilket billede du skaber for og af dig selv.
Pludselig nu fik jeg meget mere værdi af det, fordi jeg så potentialet i mine egne data og hvor meget de rent faktisk er værd.

Noget af det vi lærte var at hvis du bruger storytelling bliver det meget mere spændende. Fortæl en historie om noget og det fanger interessen meget mere.
Jeg har selv nogle personlige succes historier jeg gerne ville fortælle, men hvordan indarbejder man lige det i et CV?
Hvis man brander det som succes historier giver det mig mulighed for at skabe interesse og få leveret mine budskaber.
De er at ved at fortælle om mine succes historier så sælger dette meget bedre mit budskab om hvilken person man får ved at ansætte C# udvikleren Laurits West.
Pludselig fik jeg et grundlag for at placere dette i mit CV og kan derfor placere det i mit online CV og vise det med en stjerne markering på forskellige datoer og således fortælle om
mine erhvervsmæssige succeser og uddannelsesmæssige succeser uden det virker som noget jeg bare har puttet ind uden videre grund.
Selvfølgelig skal der også laves en liste over disse i mit offline pdf CV med henvisning om man kan læse mere på min udvikler hjemmeside.

Så husk på at alle de data du har kan være guld værd så længe din præstation og fremstilling og branding af dem er korrekt vil de blive interessante.
Det kan være din lange uddannelse eller hvorfor du har taget det valg eller måske fravalg og så fortælle det så læseren lærer noget om dig og bliver fascineret af din historie.
Det kan være ting du er stolt af som viser karakter og hvilken type person du er.
Stort set uanset hvad det er kan det gøres relevant ved at lave den rette præsentation af det.

lørdag den 1. december 2012

Interessen for C# udvikleren Laurits West fortsætter

Åbenbart er interessen for C#udvikleren Laurits West ikke blevet mindre efter jeg skiftede sted. Utroligt nok så blev jeg i dag kontaktet af en headhunter der havde fundet mig.
Åbenbart har han hjulpet en af mine tidligere kollegaer med at finde et andet job hvor han her anbefalede mig som en værdifuld resource han gerne ville have på sit team.
Her kunne han også fortælle at de søgte C# og .NET eksperter og derfor jeg blev anbefalet, men de var åbenbart klar til at betale over standart løn for at få nogle dygtige folk med klare
hoveder og gode ideer.

To dage før var der endnu en der også skrev og ville have mig til et meget stort firma i Schweiz og ville stille bolig og flytning og alt muligt til rådighed for at mig og min kæreste kunne komme derned så jeg kunne arbejde for dem.
Meget spændende og sjov mulighed men på nuværende tidspunkt ville jeg ikke.
Det var et stort medicin firma men måtte takke nej tak.


Det er jo altid dejligt at føle man er en god eftertragtet profil der er det der søges ude i markedet.
Dog har jeg det godt hvor jeg er og forventer ikke at skifte lige foreløbigt. Måske starte lidt forretning ved siden af men så er det vist også det for øjeblikket.