torsdag den 27. marts 2014

Et spændende CV skaber jobmuligheder


Hvis du gerne vil have et anderledes cv så stå ud af mængden, og ikke gør som alle andre.
De fleste laver deres cv som så mange andre - i punktform af deres liv.
I stedet bør du overveje at skrive det som din livshistorie i forkortet udgave.
Det er spændende, for det er faktisk noget der er værd at læse frem for en opremsning af alle mulige ligegyldige detaljer som ikke har noget til at binde dem sammen.
Hvorfor forlod du det job? Hvorfor blev du der så længe? Hvorfor blev du der så kort tid? Fortæl om en af jeres store bedrifter, og hvor mange projekter var du med til at lave? Hvor mange projekter var du lead arkitekt på og hvad gjorde dig så god til det? Hvordan er du anderledes end andre lead arkitekter?


Der er masser af muligheder for at fortælle noget der er interessant, som er værd at læse fremfor punktform af dit liv, for det fortæller ikke meget om dig og hvorfor du er god. At fortælle du var med til at levere et projekt til 13 millioner, siger ikke ret meget om dig - det er langt mere spændende hvorfor du kom med i projektet, hvad du gjorde som var godt, og om du fik ros for noget.

Det skal selvfølgelig ikke være en roman, men ved at fortælle din historie i stedet så lærer man noget om dig, og det er det der er relevant for din kommende arbejdsgiver! Hvordan er du, hvad går du op i og brænder for? Hvad har du gjort af gode ting som er noget som en virksomhed ville kunne bruge til noget.


mandag den 24. marts 2014

Usability og at kunne lytte på med-udviklere

 
Vi er netop i gang med et projekt om at lave statisk data om til at være dynamisk og gøre store dele på nogle sider redigerbare som et CMS, men vores eget. Det er en spændende opgave, men der er detaljer som jeg som udvikler nævnte under projektstart kunne være "interessante".
Fx skal der være et edit-link i toppen af alle kontroller der kan redigeres på siden, når man logger ind som administrator. Her nævnte jeg at det ikke altid er nemt med positionering fordi de kan gå hen over ting, og nogle skal være til venstre, højre, over under etc.
Derfor foreslog jeg at man laver at når man peger på en kontrol så fader langsomt edit linket frem, men det synes "arkitekten" bag ikke om for det kunne ikke være så svært.

Nuværende har vi fået lavet så en kontrol har edit links til hvert element i sig, så du redigerer det enkelte element. Super fint, men nogle passer rigtigt dårligt for nogle elementer på siden er float, nogle er display: inline-block og nogle har ikke plads nok til at den kan vises indeni kontrollen så hvert edit link kommer til halvt at stå over hinanden fordi de ikke kan positionere i forhold til hinanden - fordi de ligger i hver sin kontrol som ikke reagerer på den anden kontrol.

Nu kommer udfordringen så i usability for det er ikke "bare lige", for det skal fungere ordentligt og nemt! Derudover så var det netop noget jeg vidste kunne give problemer, som det så også giver nu. Det skal vi nok få løst, men hvis der var planlagt anderledes med en anden struktur kunne det være løst anderledes og nemmere, men det er så desværre for sent nu. Desværre har jeg oplevet problematikken før i mit udvikler job, men hvis man ikke vil lytte bliver det bare sværere fordi man pure nægter at lytte til mine råd og erfaringer.

Når man skal lave en løsning som denne så er det bare mega vigtigt at usability sidder lige i skabet! Det er så enormt vigtigt fordi det skal være dejligt nemt for kunden lige at rette til, se effekten af ændringen og nemt kunne arbejde med det i sin proces. Det er ofte her at mange CMS systemer netop ikke gør det så godt, og det er fordi det er så svært.

torsdag den 20. marts 2014

Et CV der giver job til udvikleren!

Jeg har altid fået mange roser og fået at vide jeg har et godt og overskueligt udvikler CV.
Det er fra dengang jeg var ung og nyuddannet så har min kreative side altid fået lov til at virke så opstilling og typografier har hjulpet så det har set pænt ud.

Noget som jeg ligger meget vægt på er at du stiller det struktureret op. Altså det er vigtigt at når du ser på det så virker det nemt og overskueligt ud.

For mig har det været meget logisk hvad jeg skulle fokusere på, og med tiden har jeg selvfølgelig forfinet processen.

Som tiden er gået har jeg udviklet og raffineret mit udvikler CV, fordi jeg har kunne se hvordan linier, struktur har hjulpet med at gøre det overskueligt og lækkert. Derfor er roserne for mit cv kun blevet bedre og bedre med tiden, og jeg har lært hvilke mindre virkemidler jeg har kunne bruge - såsom fonts, opstilling, etc. hvilket har hjulpet meget.


Da man ofte gerne vil have et ikke for langt cv, og en ansøgning der fylder en enkelt side kan det til tider være svært at få fortalt alt det man faktisk gerne vil. Derfor har jeg lavet min udvikler side www.csharpudvikler.dk for at kunne fortælle lidt mere om mig selv, og få mere med. Det giver en mulighed for at den man snakker med kan søge flere informationer på en hvis de føler det er nødvendigt, og dermed kan man undgå at sende enormt mange papirer med, men henvise til dem hvis det har interesse.

Derfor har jeg de samme punkter som mit cv har, men mulighed for mere information end i mit cv og anden udformning da jeg ikke har begrænsningen af A4 papirets størrelse og begrænsede muligheder.
Derudover giver det mig mulighed for at fortælle om mig selv som person på hjemmesiden, og fokusere mere på hvorfor jeg passer til rollen i en ansøgning, samt referere til min hjemmeside.


Læs eventuelt mere inspiration her: http://www.candportalen.dk/guide/cv

Find den rigtige udvikler type til jobbet


Når man kommer rundt og møder forskellige udviklere, kan man se hvor forskellige folks tilgang til udvikling er.
Nogle gider ikke pakke ting pænt ind i objekter, men skriver det bare mere som funktionsprogrammering i et objekt orienteret sprog.
Andre mener at redundant kode er iorden, fordi de laver ikke fejl og det er ikke så svært at rette det de steder.
Nogle udviklere holder på at det skal laves simpelt (hvilket jeg stemmer for), men deres kode er ekstremt kompleks, fylder unødigt meget, og hvis man påpeger det kan de slet ikke se hvad man mener eler kan forstå det kan gøres mere effektivt og vil hellere tage en lang debat om at deres kode ikke kan blive meget mindre og meget mere effektiv, end at indrømme det de lavede var perfekt.
Ego'erne findes også hvor alt de laver er smart, lækkert, hurtigt, men andres foreslag er underlige, overflødige, og generelt dårlige forslag man ikke kan bruge til noget.


Der findes mange forskellige typer af udviklere, som kan være nok så dygtige, men ikke kunne med andre. Andre har stjernedrømme og derfor ønsker at lave alting selv, for ingen er så god som dem og deres måde.
Andre er faktiskret dygtige, men som ikke selv mener det eller kan se det og derfor aldrig helt kommer frem og får det ordentligt vist for andre fordi de mener de skal holde sig i baggrunden uden at vise deres værd.
Nogle gider faktisk helst ikke rigtigt lave noget, hvor andre gerne vil finde løsninger som andre har lavet, men kan ikke implementere dem.

Jeg som udvikler forsøger selv generelt at lytte til andre for ofte har de oplevet noget, eller har nogle ideer jeg ikke har tænkt på, og det er den synergi jeg elsker. Samarbejdet er det som jeg synes er spændende.
Det der ping-pong man kan have kørende er fantastisk når det kører, fordi man begge to opløfter det udviklede til nye bedre højder end hver især enkelt aldrig kunne have opnået.
Det har også meget at sige hvordan man samarbejder og ordner arbejdsfordelingen fordi det skal passe til ens niveau, samt hvad de forskellige udviklere er gode til - så man spiller på deres stærke kompetencer.


Har oplevet en meget dygtig udvikler, som var meget ensporet (nogle ville kalde ham underlig), som skulle samarbejde med et team.
Det er en lille løsning til et 3-4 personers firma der skal holde styr på deres dyner, puder, etc. som ikke behøver være alt for stor.
Fordi der er nogle der ikke er de stærkeste i programmeringsdelen, så skulle niveauet holdes nede hvor de kunne være med, og fordi det var en lille virksomhed behøvede man ikke den store vilde forchromede løsning til dem.
Ham den dygtige udvikler foreslog der skulle kryptering på data, og der skulle laves en stor fin arkitektur med nedarvninger i adskillige niveauer, med events og tråde til performance og caching.
Det var ikke lige løsningen for så lille en kunde (tid og pris, plus det skulle afleveres til tiden også), samt heller ikke for de der var med som ikke var på helt det niveau, så de bliver enige om at lave noget simplere.
Dagen efter er han syg og kommer ikke, men siger han er frisk nok til at komme dagen efter. Dagen efter kommer han så klokken 15 og siger han har kodet det hele om til det han mente der var meningen, men det som de var blevet enige om 2 dage efter at de ikke skulle lave.
Han kunne ikke komme ud over at hvis han mente det skulle laves sådan så han kunne vise hvor dygtig han var, så skulle det laves sådan.
Sådan en udvikler ønsker man ikke at få, fordi det kan blive en omkostelig affære - til dels fordi han måske vil være en dårlig investering, plus der måske vil komme en masse problemer i forhold til teamet og samarbejdet. Vedligehold af det han har lavet, fra andre, kan ligeledes blive et problem.
Så sørg for at finde ham der er dygtig, men omgængelig.

fredag den 14. marts 2014

Showoff - Vejen til et godt arbejde


Hvis du gerne vil have et arbejde er det altid godt at have en mulighed for at vise du kan det der skal til.
En model har en portofolio med billeder så de kan vise hvad de har lavet, stilarter etc. så det er nemt for en arbejdsgiver at se hvor god du er til dit arbejde.
Hvis du er systemudvikler har du muligheden for det samme, og det kan betyde ret meget for om du får et job. Personligt så gør jeg meget ud af at agere professionelt, så jeg har min side på plads så man kan se lidt af hvad jeg kan lave, et visitkort så man husker det hele, og så mine papirer i orden så man kan se mine anbefalinger.
Anbefalinger kan være en rigtigt god ting, men den viser stadig ikke modtageren så meget - for du ved ikke om dine løsninger har været store flotte med de nyeste teknologier, og meget avancerede, men intelligente løsninger, eller om du bare har lavet et stort system med det man nu forventer. Hvad var der forventet og levede du op til det, kan det vise, men er jo ikke sikkert at din nye arbejdsgiver forventer det samme af dig.

Derimod det at lave lidt showoff og vise hvad kan du, det kan være en god løsning. Det viser både noget omkring din standard og hvad du leverer, men også så kan der forventningsafstemme så din nye arbejdsgiver ved hvad han kan forvente du kan lave for noget.

Det er dette princip jeg har brugt fordi jeg er systemudvikler og ASP.NET Webudvikler. Jeg har lavet en side der skal fortælle det mit cv fortæller, samt vise hvad jeg kan levere på en pæn overskuelig måde - på et "lærred" der ikke er begrænset af A4. Har lavet www.csharpudvikler.dk hvor man kan læse det hele om mig, min karriere og uddannelse, planer etc.

Det viser du er seriøs, proaktiv og gør noget for at opnå og opfylde dine mål - derfor hjælper det dig nok til at nemmere få et arbejde.