tirsdag den 24. september 2013

Bliv fundet af søgemaskiner med SEO


SEO står for Search Engine Optimization som betyder du vil optimere og forbedre din side til at blive fundet og set som relevant af søgemaskiner. Dermed skulle dem der søger på søgemaskiner nemmere kunne finde dig.

Der er nogle meget basale ting du kan gøre for at forbedre dine chancer langt mere som jeg har listet herunder.

 1. URL og adresser


Google og andre søgemaskiner er begyndt at bruge dine URL og webadresser som led i deres søgninger.
De ser på hvilke ord og termer der benyttes i denne og bruger disse som led i at finde din side.
Så brug søgeord i dine url'er der passer til indholdet også kategoriseret korrekt.
Regler:
 - Æ,Ø,Å, (specieltegn) bør ændres til et mere passende alternativ indenfor [a-z] og tallene [0-9].
   Æ = ae, Ø = oe, Å=aa.
 - Små bogstaver
 - Hvis du har flere ord adskilles de med "-" (bindestreg)
 - Del gerne kategorier op med REST-metoden.

Eksempler:
www.csharpudvikler.dk/Anbefalinger > Giver en side med overblik over alle de enkelte anbealinger
www.csharpudvikler.dk/Anbefalinger/Capgemini > Giver en side med de(n) anbefaling fra dette firma.
www.csharpudvikler.dk/Anbefalinger/Capgemini/Download > Leverer anbefalingen som pdf som kan hentes og ses.


2. Brug titler effektivt


Google bruger titlen som en stor faktor til at finde din side relevant i søgninger, da den har stor betydning for din sides placering i Googles søgeresultater.
Der er dog nogle regler som gør det langt bedre for dig:
 - Længde: 60-65 tegn inkl. mellemrum
 - Titlen skal være helt unik (ellers anser Google det for dobbeltindhold)
 - Brug gerne de søgeord du gerne vil findes på i titlen

3.  Niveau'er af overskrifter

Dine overskrifter er H1, H2, H3, H4, H5. Disse bruges til at fortælle hvor vigtig er denne overskrift fra H1 til den vigtigste og H5 til den mindst vigtige. Jo højere oppe den er placeret på siden jo mere vigtig anser Google den også, så tænk på at have den vigtigste titel øverst som H1, og passende degradering jo længere ned i afsnit, kapitler, og andre afgrænsninger du har behov for.
Du behøver ikke bruge alle.
Brug søgeord du vil findes på i dine overskrifter.

4. Meta descriptions

Disse meta descriptions er den lille beskrivelse som Google sætter under et resultat for kort at beskrive sidens indhold. Ved selv at skrive den kan du bestemme hvad du ønsker folk skal vide og ikke blot lade Google selv bestemme.
Disse har ingen betydning for din placering hos Google, men har betydning for om folk klikker på dit link.
Regler:
 - Sørg for at hver side er unik (ellers anser Google det for dobbeltindhold)
 -  Skriv imellem 110 - 160 tegn (inkl. mellemrum) - de første 120 tegn vises på smart devices (smart phones og tablets), der vises op til 160 tegn på en almindelig computerskærm.
 - Skriv MINDST 110 tegn da Google ellers selv kan finde på at fylde mere indhold på.

Hvis du ikke udfylder din sides beskrivelse (meta description) vil Google selv tage det den mener er det mest relevante, hvilket oftest blot er den tekst den finder på siden fra top til bund til der er fyldt op med 160 tegn.
Dette inkluderer menu, sidens overskrift, underoverskrifter etc.

Et eksempel på en beskrivelse der ikke får folk til at klikke på linket fundet af Google:
Hjem · Om mig · Erhvervserfaring · Uddannelse · Kompetencer · Referencer; Portofolio; Kontakt. MIT NAVN ER. LAURITSWEST. OG JEG ER. C#UDVIKLER.

5. Billeder

Billeder indekseres også af Google, så det er vigtigt at det er relevante billeder, og ligeledes vigtigt at filnavnet passer til dine søgeord og conteksten.
Husk altid at skrive en god beskrivelse i billedets alt-attribut, gerne søgeord som er relevante for netop denne side.

søndag den 15. september 2013

Systemudvikler vis hvad du kan og scor jobbet!


Som systemudvikler vil man meget nemt komme til at få en masse kompetencer både fra uddannelse (C#, .NET), kurser (ASP.NET MVC4), eller erhvervserfaring. Derfor kan det som chef meget nemt være svært at se hvorfor du er god som systemudvikler, og hvor godt du mestrer disse kompetencer. Så hvis du gerne vil have din kommende chef's interesse så bliver du nødt til at gøre noget for det.
Det kunne fx. være at vise ham det du tidligere har lavet, eller vise dine evner direkte. Mediet er ligemeget, så længe du kan vise det så folk kan direkte se hvad du kan præstere og hvad du får i en udvikler som dig. Det kan være blog med kode, det kan være applikationer og programmer, eller det kunne være en hjemmeside, indlæg i et forum, pdf'er for hvad du har præsteret.
Det er dette jeg forsøger med min udvikler side www.csharpudvikler.dk hvor man skal kunne se noget om mig som person, noget om fagligt hvor har jeg været, og hvad har jeg lært, hvilke ting har jeg lavet, og hvad har andre sagt. HVIS alt det er interessant nok, så vil de kunne kontakte mig og tilbyde mig et nyt job eller høre nærmere omkring det jeg nu har skrevet, vist og fortalt. Det er ligesom en forret til at jeg kan blive fundet og set på nettet, så andre kan se mit potentiale. Ligesom at hvis det var en restaurant så lad vinduerne og dørene stå åbne så man kunne dufte den lækre mad, og se pæne billeder så man får lyst til at smage på det. Ellers ville det svare til jeg sendte et menukort med retternes navne, uden beskrive hvad de indeholder eller sende nogle billeder. Det sælger ikke, for det gør ikke en interesseret og gør ikke at man får lyst til at vide mere.

Så vis omverdenen på en nem hurtig måde hvor meget du har at tilbyde - vis dine anbefalinger, din erfaring, projekter, dine hardcore kompetencer og eksempler på projekter.

tirsdag den 10. september 2013

C# udvikleren er forretningsudvikler med merværdi


Laurits West har teknisk snilde, forretningsforståelse, sa
r innovativ og passioneret i at lave de korrekte løsninger uden kompromis.
Ung mand der allerede har været i brancen i mange år, og lært meget, som gør denne unge mand til en stærk forretningsdriver der skubber teknologien i virksomheden til at forny og forbedre virksomheden til det bedre.
Øget indtjening igennem mere effektive arbejdsgange, automatisering, digitalisering af trivielt og langsommeligt arbejde, er hvad denne unge herre bringer med sig.

Han er hurtig til at sætte sig ind i komplekse problemstillinger og lære forretningsgange, samt se målet i forretningen og modellerne. Dette gør ham stærk i arbejdet for at drive forretningen til nye højder.
Derudover er hans konsulentgen noget der er specielt ved denne C# udvikler, da han er utroligt kundeminded og ofte har fået ros for hans gode træk til kommunikation imellem kunde, forretning og udvikling.

På grund af hans unge alder, tør han tage initiativer i træk imod ny teknologi der kan forbedre udvikling, forbedre arbejdsgange og minimere tid til udvikling af funktionalitet.
Tidligere har han holdt større præsentationer omkring HTML5 og CSS3 (herfra fik han tilnavnet Mister HTML5), og været med til at udarbejde et værktøj der drastisk forbedrede måden hvorpå hele salgsafdelingen fandt de rette kvalificerede og ledige personer til opgaver, og optimerede det værktøj der var stillet til rådighed. Derudover hjalp han til processer og værktøjer der sørgede for at vedligeholde konsulenters data og eliminere fejl, samt stærkt optimere salgsprocessen indenfor konsulentbranchen.
Dette værktøj var så stærkt så det blev overvejet om det kunne udbredes til hele norden for de resterende nordiske søsterselskaber.

C# udvikleren Laurits West, kan være teknisk kompetent, men samtidigt sikre en stærk forretningsmodel der skal sikre at data er korrekte, og eliminere yderligere fejl ensartet i softwaren. Han kan være i arkitektrollen for at se på de store linier og planlægge strategier for hvordan der konverteres til nyere mere effektiv platform, implementerer værktøjer der hjælper i forretningsprocesser, samt udvikling af mobile sites og mobil apps - enten som HTML5 eller native .

fredag den 6. september 2013

AJAX for user experience og fall back


Det er i dag ekstremt vigtigt at have et responsivt site, der virker flydende og lækkert da dagens brugere er ekstremt kritiske og forlanger en høj standart.
En måde at løse dette på er med AJAX, som gør at du kan loade dele til en side via fx JSON og opdatere din side uden at den skal reloades, blinke og gå til toppen af siden igen.

Du kan derved sikre dine brugere kan klikke på dine links med yderligere information og få en flydende behagelig og god oplevelse og derved blive længere tid på siden.

Problematikken i dette er at hvis alle disse data læses ind via AJAX og javascript så vil Google, Bing og andre søgemaskiner ikke finde dine data. Det er yderst problematisk da dette giver dig hjælp til at blive fundet og besøgt.
Dette er fordi at søgemaskinernes crawlers (dem der finder din side) ikke har javascript og derfor ikke læser din side med dette information.

Heldigvis er der en måde hvorpå du kan få både søgemaskinerne til at finde din side og alle dine data, samtidigt med du kan levere en god user experience / brugeroplevelse til dine besøgende.

Som eksempel kan vi se nærmere på min side med Kompetencer, her har vi en liste over mine kompetencer som udvikler.





Her skal på sigt være mulighed for at kunne få mere information når man klikker på den enkelte kompetence.
Ovenover den tekst der allerede er på siden skal der vises detaljer for kompetencen som udvikleren Laurits West har. Så man skal kunne se et piechart over hvor jeg har erfaringen fra, hvornår den sidst er brugt, og hvor mange års erfaring jeg har med den.
Der skal laves to dele fordi der skal laves en til søgemaskinerne og en til mine brugere.

Løsning 1: Søgemaskiner.
Man laver en URL-baseret løsning der leverer det samme resultat og som viser det på siden. Her vil siden blive reloaded, blinke og ikke give en specielt god oplevelse, men fungere fordi den passer til søgemaskiner.

Løsning 2: Laves via AJAX og JSON data, og Google pie chart til at visualisere det.
Her laves samme kode, men med javascript på, som vil køre inden linket køres. Derfor vil du være sikker på at hvis din browser ikke forstår javascript (søgemaskinen) så sendes du til backenden og så oprettes siden korrekt alligevel. Hvis din browser har javascript og det er enabled, så vil AJAX lave et request til din server, modtage noget JSON data, og tegne dit doughnut-diagram uden at siden reloades.
Et lille tip kan så være at sætte noget tæller på, fordi ellers kan du ikke se hvor mange gange nogen har klikket på noget specielt.

Således kan du lave din side dynamisk og lækker for dine besøgende, samtidigt med at søgemaskinerne kan læse dit indhold.




onsdag den 4. september 2013

Stærkere forretning fra stærk model


Da jeg kom tilbage fra ferie var der planlagt en haste change, fordi det der senere skulle changes nu pludseligt kunne ses at det var et aktuelt behov for forretningen.
Så på trods af vi var godt med før ferien, så kom jeg tilbage til et hektisk niveau der krævede vi tog en tørn i weekenden. Efter den fik vi styr på de sidste ting der manglede, fik lagt en fornuftig plan, og det leverede var kunden rigtigt glad for.

Deres forventning var at den ansvarlige ville finde nogle fejl vi skulle rette før changen, derefter finde nogle mindre vi skulle rette efterfølgende, og at der ville være nogle forretningsgange der ikke var tænkt over og derfor ville mangle nogle småting og have nogle flere fejl på grund af det.
De holdt et par timers sidemandsoplæring af deres brugere, for derefter at forvente at der blev fundet nogle problemområder og fejl efter deres indtastninger. 4 timer efter var næste års skema indskrevet og med meget få enkelte fejl der skulle rettes.
Både forretningen og brugerne var imponerede og vi var selvfølgeligt utroligt glade.

Vi havde valgt at lave vores model helt anderledes og gøre den stærkere og mere ensartet, da vi både skal kunne præsentere websider, html-rapporter, xml, og pdf-rapporter og sammenligninger.
Det var helt tydeligt at ved at bruge en større indsats på denne stærkere ensartede model gjorde at så snart vi fik den rettet til at virke så ville det også virke alle andre steder med mindre tilpasninger.

Så altid byg en stærk model, og vær ikke bange for refactoring fordi det kan i sidste ende redde dig fra at lave en masse unødigt arbejde.
Noget af det jeg jo elsker som vi benyttede var at bygge en intelligent model, der selv kan reagere ud fra de data den indeholder. Før var vores "model" en der havde alle data og der hvor den så skulle bruge noget af det skulle du løbe alle lister igennem og finde de enkelte elementer du skulle bruge til denne udgivelse.
I stedet rettede vi til at man skulle bede om den man ønskede og kun fik de data man ønskede.
Vi har flere steder nu haft stor nytte af en sådan model som har gjort at vi har endnu heller ikke haft nogen som helst fejl på omlæggelse af stort set samtlige tekster i systemet, inklusiv forvirrende specielle forretningsregler, og det har været en stor tilfredsstillelse for kunden vi har kunne påvise unit tests af scenarier og resultater.