tirsdag den 30. april 2013

GeekCV.dk - utilize your passion!


Som udvikler og nørd er man ofte en passioneret person.
Nogle er passioneret i kode, nogle i algoritmer, nogle i forretningsprocesser, andre i databaseoptimering, andre i effektive kommunikationsformer, nogle i sikkerhed, nogle i testprocedurer. Vi er alle forskellige i vores passioner, og hvad der virkelig vækker og tænder os - men en ting har vi til fælles!
Vi har drive, vi har passion og vi er nørder!
Det er dette der giver os disse super-evner/kræfter!


Vi er rigtigt mange nørder derude som virkeligt BRÆNDER for det vi laver fordi det er vores passion! Det er noget som vi tænder på og virkelig ønsker at skal blive de bedste indenfor.
Derfor kan det være svært at finde dem som virkelig er dem der er de rigtigt gode, fordi der er ingen steder der giver dig mulighed for at vise det.

Det ønsker jeg at ændre med www.geekcv.dk!
Der er intet galt i at være nørd, og vi skal være stolte af vi har en passion der gør os nørdede fordi vi virkelig går op i de små detaljer - at vi elsker ting der er intelligente, smarte, effektive og gør din hverdag langt mere effektiv.
Det skal derfor være muligt på en nem og effektiv måde at vise hvor dygtig du rent faktisk er!
Du skal kunne blære dig uden at det skal være for besværligt!


Derfor skal du bruge Geek CV - her vil dit CV vedligeholde sig selv løbende så du ikke skal opdatere en masse tal konstant.
Derfor skal du bruge Geek CV - her vil dine kompetencer blive fremhævet fordi det er det der gør dig god.
Derfor skal du bruge Geek CV - her kan dine resultater blive præsenteret pænt, struktureret på en nem og grafisk tiltalende måde.
Derfor skal du bruge Geek CV - Du får direkte adgang til dine data fra din profil, så du har masser af muligheder for at arbejde videre med dine egne data som altid vil vedligeholde sig selv. Da det er dine data vil de blive udstillet så vil kunne indarbejde dem i andre applikationer via kald.
Derfor skal du bruge Geek CV - Det hjælper dig med at skaffe dig drømmejobbet uden at løfte en finger.


Mulighederne her skal være de samme som mange andre steder, men lavet på en mere smart måde så du ikke skal lave så meget arbejde for at finde det rigtige job. Pointen her er at det skal være simpelt, og systemet skal være automatiseret og intelligent - altså NEMT - for at vores brugere ikke skal lave mere end nødvendigt.

Så jeg forsøger at skabe en base for at udviklere kan fokusere mere på at lave deres arbejde, dygtiggøre sig, og lade cv'et arbejde for dem uden de skal lave så meget arbejde og så meget vedligeholdelse.
Dette skal gøre sig gældende både ved arbejdsløshed, men lige så meget under deres arbejde for dem der ønsker et aktivt cv der kan give dem mulighed for at finde drømmejobbet.

søndag den 28. april 2013

Udvikler CV til systemudviklerne


Nu er siden www.geekcv.dk så småt ved at tage form.
Det grafiske er ikke det bedste, men det er nogenlunde.
Fokuserer nuværende mere på funktionaliteten af sitet, og så kan redesign komme fra en grafiker med tryllestøv.
Ideen er at det skal være udviklere der skal have et cv der vedligeholder sig selv og som har mulighed for at være meget mere interaktivt overfor fremtidige firmaer.

Det smarte skal være at CV'et vedligeholder sig selv, og der er masser af muligheder i disse data.
Man kan vise hvilke teknologier der er mest i fremgang af folk der skriver de bruger dem, og hvilke teknologier der tages certificeringer i. Giver rigtigt gode muligheder for jobjægere, og jobsøgere fordi der her skal være langt mere muligheder for at gøre deres eget CV spændende ved at have de samme data som i deres statiske word/pdf cv, men her vil de automatisk opdatere sig selv. Derudover er fordelen at de kan laves langt mere dynamiske så der er mange muligheder for grafisk præsentation, muligheder for at lave spændende ansøgninger som integrerer muligheder fra dit dynamiske geek cv.

Dette er fordi at hvis du er på en platform som geek cv så er du ikke begrænset af papiret og A4-sidens begrænsninger. Du kan lave overgange, farver, former, og automatisk opdaterende tekster og figurer. Muligheder for at den der læser dit cv eller ansøgning kan se en masse data direkte der som ikke skal vedligeholdes konstant, plus at de har muligheder for at kunne søge dig meget mere dedikeret.

Mulighederne er mange både for dem der søger job, men også for dem der søger nye medarbejdere.
Der kan laves mange forskellige ting for firmaer som ønsker dygtige medarbejdere med specifikke kompetencer, men også rigtigt meget for de dygtige medarbejdere der kan vise hvorfor netop de skal ansættes.

Min plan er:
1) At lancere siden med "something big is coming.." med Death Star på for at vise dette er et sted for nørder.
2) At kunne oprette sig som bruger med almindelige oplysninger om alder, navn, adresse og telefon og email.
3) Så skal der kunne indtastes dine erhvervserfaringer
4) Lave opdatering af dine oplysninger med hvor mange års erfaring du har
5) Dernæst er det tid for studie - uddannelse, kurser, certificeringer
6) At lave integration imellem erhvervserfaring og uddannelse så man kan lave om erhvervserfaring er relevant, og har muligheder for at registrere studiejob
7) Så er det tid for den store sprint med kompetencer - at man kan skrive hvilke kompetencer man har
8) Så kommer svære del - at knytte dem til erhvervserfaring
9) Knytte kompetencer til uddannelse


Så er mulighederne uanede når man har alle disse data.
Der kan laves skabeloner for grafiske dynamiske cv'er der selv præsenterer sig selv forskelligt, med mange muligheder for at kunne lave sin egen cv side der præsenterer dig, dit cv og dine kompetencer og erhvervsinfo på en struktureret måde.

Hver cv skal nemt kunne deles så jobsøgerne eller jobjægerne stadig kan få noget ud af deres cv.

Næste del er at få firmaerne på banen. At de kan præsentere sig selv lige som de vil, og virke tiltalende for de rette mennesker og jobsøgere.

Det gode er at mulighederne er stort set uansede. Altså man kan lave tagclouds eller kompetenceskyer eller competenceclouds, at der automatisk genereres en QR code specifikt for ens CV, eller at man kan vælge at få leveret 100 QR tags stickers hjem til en som man kan klistre på ens egne fysiske CV'er eller klistre op rundt omkring i byen. Disse kan selvfølgelig også være i mange forskellige designs. At man har mulighed for at finde andre ud fra de oplysninger der er indtastet, og måske endda at man kan validere firmaer. Så de firmaer der findes på geekcv.dk kan skabe et større brand og vise hvem der har og har haft ansat.

fredag den 19. april 2013

Udvikler CV / Geek CV


Jeg har igennem noget tid gået med en ide om at lave min egen side lidt om, men samtidigt har jeg haft nogle tanker omkring at lave en udvikler cv portal. En anderledes der skulle være et udvikler alternativ til LinkedIn som skulle være langt mere specifikt til systemudviklere.

Det der irriterer mig gevaldigt i normale job portaler er at jeg skal vedligeholde mine kompetencer, og mine ansættelser løbende fordi ellers bliver mit CV ubrugeligt.
Ideen jeg vil fortsætte med er at jeg gerne vil lave et automatisk CV.
Dette skal være at dit cv vedligeholder dine oplysninger ud fra de data du taster ind, som skal forbinde ting langt mere til erfaring end det du selv opgiver. Altså at du derved nemmere kan gengive dine erfaringer og kompetencer i dit CV, og dette cv vil vedligeholde sig selv i langt højere grad.

Således alting er bundet op på dine erfaringer med noget i den ene eller anden form.
Så dine kompetencer ikke bygger på dine egne estimater, men på dine andre indtastede data.
Således at du knytter dine erfaringer til ting du har lavet. Altså arbejde, uddannelse, kurser, certificeringer, etc. og det skal være disse der angiver den periode du har erfaring med noget.

Nu bruger jeg mig selv som eksempel:

Laurits West
27 år (5 maj 1985)
Over 4½ års erhvervserfaring

ASP.NET Webudvikler hos FDC
august 2012 - (Nuværende)
Vedligeholdelse, og nyudvikling af en SaaS webløsning (ASP.NET) for en kunde.
Kompetencer: C#, VB.NET, .NET, ASP.NET, HTML, CSS, Databaser, MSSQL, T-SQL, ASP.NET Webforms, Unit testing
Her vil kompetencerne selv blive vedligeholdt fordi de tilknyttet noget der har givet mig erfaring. Derfor vil de tal for hvor meget erfaring jeg har også selv stige i takt med jeg arbejder med det og ikke noget jeg skal vedligeholde hver halve år. Det gør også kandidat søgninger mulige for at de bliver mere specifikke.
Man vil dermed langt lettere kunne finde folk med min. 3 års erhvervserfaring indenfor noget, eller at de skal være certificeret i noget.

Dette skulle så være en service som alle skulle kunne gøre brug af og dermed oprette deres eget cv i, som ville vedligeholde sig selv i. Således at man slipper for konstant at skulle vedligeholde data for hvor mange år man har brugt x teknologi, hvilke kompetencer man har etc og hvor mange års erfaring man har med det.




Her skal man "blot" vedligeholde de faktuelle data, og så vil systemet selv beregne disse data for dig og vedligeholde dine kompetencer. Således kan du skrive du har arbejdet med C#, .NET, ASP.NET 4.0, Windows Presentation Foundation, Visual Studio, Team Foundation Server, Silverlight, og siden vil selv beregne hvor meget erfaring du har med dem ud fra de erfarings-stillinger du har haft. Det kan være fra uddannelse, kurser, projekter, certificering, eller ansættelser i alle mulige former.


onsdag den 17. april 2013

ASP.NET MVC4 JSON Actions

Det lækre i ASP.NET MVC4 er at der mulighed for at lave JSON actions. Altså actions der kan returnere JSON, i form af et såkaldt JSONResult.
Så har man muligheden for at requeste www.geekcv.dk/Profile/UploadImage hvor man har mulighed for at uploade sit billede til sin profil, og få et JSON streng returneret.
Her skal man dog sikre sig at enten javascriptet der modtager det eller jQuery kan parse det fordi ellers er det blot en tekst streng, og ikke noget smart JSON objekt.

Jeg fandt ud af i et projekt at hvis man ikke i response-type definerer at det der sendes er html/text, så ser browseren det som en ren tekststreng og dermed ved den ikke hvad den skal gøre med det. Derfor pakker den det selv ind i <pre></pre>-tags hvilket ødelægger mulighederne for dig for at få et intelligent JSON objekt (medmindre du selv fjerner disse).
Hvis man fortæller fra sin action at det json man sender tilbage er html/text, så tager browseren direkte imod det uden at gøre noget og du får dermed nemmere mulighed for at via javascript at sige eval(action_response_data) som laver dette om til et javascript objekt fra JSON.

Så man skal huske at responsetype skal være "html/text" og ikke "JSON/application".

Det lækre ved JSON og JSONResult actions i ASP.NET MVC4 er at du har så mange muligheder for at lave et effektivt site der er hurtigt, og som intelligent og effektivt kan levere data til dit site uden at refreshe hele siden. Jeg synes det er absolut enormt enormt smart!

tirsdag den 16. april 2013

HTML5 image upload med Google Upclick.js


Jeg er gået lidt i gang med et nyt projekt : Geek CV.
Her skal man kunne oprette sig selv som profil, og indtaste sine data - hvorefter cv'et vil vedligeholde dine data up to data så godt som muligt med det der er indtastet og altid præsentere et resultat der passer til dags dato (forudsat at dine data stadig passer).

Når man har oprettet sig som bruger skal man kunne uploade et billede af sig selv, hvor jeg har lavet en placeholder til det. Når man trykker på dette skal man kunne uploade sit billede til serveren.

Problematikken i HTML5 er at når du bruger <input type="file"> så sættes automatisk en kontrol ind for dig. Det er meget smart, men hvis du ønsker at få en popup fra tryk på billedet er det lidt irriterende.
Derfor fandt jeg ud af Google code har noget javascript der kan hjælpe med det, som virker på div'er, billeder og knapper. Det hedder upclick.js.
Så der skal selvfølgelig bruges en masse AJAX her, hvilket jo er effektivt, lækkert og smart, som jo er det jeg kan li. Er et område jeg rigtigt gerne vil blive meget bedre til og meget stærkere i at lave.

Her skal man huske at tilpasse sti'erne fra eksemplerne for de passer ikke til det du har.
Derudover skal du lave en action der kan returnere noget som dit javascript kan forstå.
Det kan være en statusbesked, det kan være et objekt med state og alt muligt i eller hvad du nu ønsker.

Forskellen fra eksemplet og mit er at jeg bruger ASP.NET MVC4, så mine actions ser anderledes ud og jeg havde ikke noget eksempel at gøre brug af.
Jeg fandt ud af at
"element: uploader, "
er et meget vigtigt element.
Hvis du vil have din upload til at virke på et billede, så skal du indskrive id'et på billedet og så virker det automatisk.
Hvis du vil have det på en input knap så skal du skrive id'et på denne. Hvis det skal virke på en div, så skriver du div'ens id.
"dataname" det er hvad variablen med filen i hedder og som din server og backend skal have for at modtage denne.
"action" er denne del hvor du skal lave en side/action eller noget på din server der kan modtage dette request.


Det jeg gjorde galt var at jeg forsøgte at lave denne som en stor knap der fyldte det hele ovenover mit billede og så gøre den usynlig (opacity: 0), men desværre for mig har jeg en hover-effekt på som gør at den så blev ødelagt.
Heldigvis fandt jeg ud af at det slet ikke var nødvendigt da jeg kunne få selve billedet til at virke til at åbne popup'en, men det gør så at hover-effekten ikke virker helt som den skal men skal jeg så have rettet.

Så nu har jeg fået lavet min action, som modtager filen, validerer typen (billede), gemmer filen og sender et response tilbage. Heri ligger "fejlbesked" hvis formattet er forkert eller en anden fejl er sket, og en sti til hvor billedet ligger som skal requestes.
Indtil videre ligges de en midlertidig mappe som kan requestes fra client-side og dermed få vist sit billede.